S_JCJacobsen_1811-1911

4

ATTEN HUNDREDE OG ELLEVE og han gjorde endnu mere. Som Kjærlighed til Fædrelandet var levende hos deMænd , der i 1811 stod som Industriens Førere, saaledes var denne Følelse ogsaa fremtræ­ dende hos Jacobsen, men medens Begivenhederne i 1813 og 1814 væsentlig nedslog den af hine Ikke-Industridrivende skabte Bevægelse, var det, som om de sorgelige Be­ givenheder i 1863 og 1864 lod Jacobsen voxe i Kraft og Initiativ. Med Videnskaben som Leder udviklede han sin Virksomhed saa mægtigt, at den satte ham i Stand til at fatte Beslutninger, der havde det storslaaede Maal at fremme dansk Aandsliv og dansk Kultur som Helhed betragtet; allerede tidligt havde han — for ogsaa her at medtage dette Punk t — for sit Vedkommende gjennemført den af G. H. Olsen i 1805 væsentlig som uopnaaelig fremsatte Tanke gjennem Kunsten at virke paa Industrien. Hvilken rig Udvikling naaede han ikke at se i vort Samfund til Sammenligning med den fattige Tid, i hvilken han var født, en Tid, som ikke alene havde trykket økono­ misk, men ogsaa aandeligt. De store Digterværker, hvormed Øhlenschlæger paa en saa glimrende Maade aabnede sin Bane, laa forud for Jacobsens Fødselsaar, og da »Cor- regio« 1811 gik over Scenen, .var det næsten symbolsk, at Forfatteren lod den store Kunstner slæbe sig tildøde paa de Penge, han trængte til. Men der var alligevel Øhlen­ schlægersk Aand i Stykket, Corregio synker i Døden kranset med Lavrbær. 1811 var et i mange Henseender trangt Aar, men at det er J. C. Jacobsens Fødselsaar lægger ligesom et lysende Træk over dets alvorlige Pande.