S_JCJacobsen_1811-1911

REJSEN TIL ROM 113 ligt, men maatte tilstaa, at han ikke havde Anelse om, hvad Filosofi var. Hvad endelig J O Boghandler Lind angaar, havde Jacobsen truffet ham i München, hvor han i flere Aar havde en betroet Plads i Cotta’s Litterarisch-artistische Anstalt. Hvor inderligt F ru Betty Lind f. Honum følte sig knyttet til Fru Jacobsen, kan ses af et Brev fra Ju len 1873. Hun udtaler heri sin oprigtige Hengivenhed for hende: »De maa ikke finde det underligt, at jeg siger Dem dette, som De jo veed iforvejen — ja, naar jeg nu vil forklare, hvorfor jeg da skriver det, saa kan jeg ikke sige Andet, end at Kjærligheden til Dem drev mig til at gjöre det, og jeg troer, at dens Røst skal man altid adlyde. Gud give Dem, kjære Frue, en velsignet Jul«. Der samlede sig uvilkaarligt Hengivenhed om F ru Jacobsen, saaledes som det ogsaa fremgaar af en fin lille Billet til hende fra Professor Johan Kjeldahl. Den er fra Juni 1886 og lyder saaledes: »Kjære Frue! Da jeg iaftes fik en Hilsen fra Dem ved Frøken Bertelsen, blev jeg meget be­ drøvet, ikke over Hilsenen, men over, at jeg ikke vidste, at De var rejst og ikke havde faaet sagt Dem Farvel. For nu at trøste mig selv over dette Uheld, tillader jeg mig at sende min Afskedshilsen efter Dem pr. Post bilagt med mange gode Ønsker om, at Kuren maa bekomme Dem extra fortræffeligt«. Fru Jacobsen var rejst til Wiesbaden. Hun foretog den Gang en aarlig Baderejse, som oftest til Teplitz, omtrent samtidig med at Jacobsen foretog sin aarlige Bryggeri­ rejse. Men rejste de saaledes ikke sammen, stod de dog stadig i Forbindelse. Naar Ja­ cobsen i 1884 ikke kom til Marseille til sin Ven Velten, men kun til Lyon, var det saa­ ledes hans Hustrus Skyld. Da Marseille vidstes hærget af Kolera, havde han efter Op­ fordring fra hende lovet ikke at rejse til denne By, og han holdt sit Løfte, men som vi ovenfor have set, undgik han ikke derfor at blive desinficeret i Genf. Hr. og Fru Jacob­ sen besøgte, som ovenfor nævnt, Paris sammen i 1869, men saa rejste de vistnok ikke sammen, för de i Marts 1887 i Selskab med deres Sön og Svigerdatter rejste lil Rom fulgte af en uendelig Række gode Hilsner og Ønsker; til Fru Jacobsen lyde de f. Ex. fra F ru Mathilde Gade f. Stæger og fra Frøken Nathalie Zahle. Den Sidste skrev alvor­ ligt og kjærligt: »Guds Fred med dem alle paa Rejsen, hen og tilbage og under hele Opholdet i det Fremmede! Guds Fred over Alt, hvad De elsker herhjemme«, hor Ja­ cobsen blev det kun et »hen«, i levende Live kom han ikke tilbage. Dødens Haand greb ham i den store Kunsts evige Stad, som han havde været luid al Længsel eller at gjense. Her døde han den 30. April. Budskabet herom vakte Sorg i vide Kredse, men ved Siden af Sorgen lød der varme takkende Ord; hans virksomme Livs gode Hand­ linger mindedes af hengivne Hjærter. Frk. Zahle siger i sit Svar paa el Brev Ira f r u Jacobsen: »Hvad De skriver, er som en Udstrømning al Deres hjærtelige Godhed. Gud velsigne Dem for denne nu og altid. Alt i mig er jo Tak mod Dem og ham«. I el Brev fra Fru Heiberg hedder det: »Gud velsigne ham i sil Paradis for Alt, hvad han har gjort for den Enkelte, for sit Fædreland«. Lignende Ord lød ved Sörgehöjliden, der fandt Sted paa den skjönne protestantiske Ivirkegaard ved Cestius-Pyramiden, tor hans Lig blev bragt til Danmark. Nu blev meget forandret. De af den Afdøde i hans Testamente indsatte Exekutorer, Tømmermester H. Kavser, Höjesteretsadvokat A. Klubien og Boghandler Ih. Lind, 16