S_JCJacobsen_1811-1911

118 SLUTNING oprettede han yderligere i 1885 en Tilskudskasse, i hvilken de af Arbejderne selv ind­ satte Beløb forrentedes med 5 pCt. Der var Ro og Harmoni i hans Forhold til Bryggeriets Arbejdere, der paa deres Side saa op til ham med Hengivenhed og Taknemlighed. Men hvor stor hans personlige Frihedsfølelse end var, og hvor oprigtig en Demokrat han end mente at være, saa han slet ikke venlig til de opkommende Fagorganisationer. Lige saa lidt som han opgav sit danske Sindelag, skjondt han var fuldt klar over, at det var de tyske Embedsmænd i Kancelliet, der havde ført ham ind paa at brygge bayersk 01, lige saa lidt kunde han blive Ven af Socialismen, skjondt han kunde se, at de ved den fremkaldte Arbejder­ forhold i væsentlig Grad havde forøget Carlsbergøllets Afsætning. Vi have set, hvor kraftigt han væbnede sig mod den Murerstrike, der truede ham efter Carlsbergs Brand i 1867, og hvor stærkt han udtalte sig i Anledning af Striken i 1872, der krydsede Op­ førelsen af den botaniske Haves Væxthuse. Folket, der efter hans Anskuelse skulde raade, gik næppe længere ned end til Middelstanden; hans Forhold til Bryggeriets Ar­ bejdere var udelukkende patriarkalsk. Yndede han end ved festlige Lejligheder at lade Marseillaisen lyde paa Carlsberg, var og blev han dog en konservativ Natur med An­ læg for og Lyst til at staa som den Ledende og Bydende, hvad der slet ikke aftog med Aarene. Jacobsen holdt sig mærkelig længe ungdommelig rask. Det er først i 1884, i hans 73de Aar, at han i det tidligere citerede Brev fra Turin klager over at have følt sig træt, men nu vedbliver Træthedsfølelsen. Da han 1885 er i Stokholm, er han kjed over, at det er saa vanskeligt at faa en Droske; han opgiver »den trættende Tur« hjem over Trondhjem, som han havde paatænkt, og tog istedenfor hjem over Kristiania. Men han glædede sig stærkt til i 1887 at skulle gjense Rom. Han havde ikke været i denne Verdensstad, siden han i 1862 havde besøgt den sammen med sin Son. Livlig interes­ seret for dens Historie og dens Mindesmærker, som han ved flittigt Studium havde godt Kjendskab til, havde han atter og atter tænkt paa Rom, men aldrig paa sine Rejser efter det nævnte Aar ment at have Tid til at gaa saa langt sydpaa. Nu skulde det være, nu skulde han sammen med sin Hustru, sin Son, sin Svigerdatter m. Fl. gjense de gamle Kunstskatte. I Marts naaede han derned, men Glæden over Gjensynet fik ikke Lov at vare længe. Han blev syg, og Sygdommen førte den 30 April til Døden. Budskabet om hans Sygdom blev modtaget med Bekymring i Kjøbenhavn. Den 2 April skriver Japetus Steenstrup ned til ham: »Giv Dig god Ro og Tid til langsom Bedring«, og han fortsætter: »Stakkels Frans Djørup er i en ikke ringe Spænding for at vide Dine romerske Lægers Behandling af Ondet. I disse Dage stikke vi naturligvis Hovederne sammen mindst een Gang hver Dag. Det kunde jo være, at den Ene havde faaet Noget at vide, som den Anden endnu ikke vidste. Gud være med Dig og med Eder alle«. Og Fru Heiberg skriver den 22 April: »Det gaar mig med Dem som i sin Tid med Frederik VI. Saa længe han levede, havde jeg en Følelse, som jeg havde en Fader, jeg i Nøden kunde stole paa, til hvem jeg kunde ty, ifald det behøvedes. En saadan Ven ha r jeg haft i Dem, en Ven, jeg har været glad ved og stolt af. Give nu Gud, at Bud­ skabet fra Dem bestandig maa lyde bedre og bedre«. Trods al Deltagelse blev det dog