S_JCJacobsen_1811-1911

120 SLUTNING Døden, men en Død efter hans Ønske, tor det vel siges. I det ovennævnte Brev til Frans Djørup skriver h a n : »Saalænge jeg beholder Kræfter til at fortsætte min glædelige Virk­ somhed, vil min Alderdom beholde den »Sødme«, som Du omtaler, og selv med svæk­ kede Kræfter vil jeg endnu kunne med Tilfredshed arbejde for en Del Opgaver, som ligge mig paa Hjerte, men jeg vil bede Gud at forskaane mig for en langsom Affældig- hedstilstand, hvori jeg ikke maa kunne arbejde, thi jeg frygter for, at det vilde falde mig vanskeligt at bære en saadan Tilstand med den tilbørlige Resignation«. Hvad han her ønskede, skete. Han blev forskaanet for en »langsom Affældighedstilstand«. Der er imidlertid i det her nævnte Brev endnu en Bemærkning, som skal fremdrages. Han tror at kunne sige, skriver han, at han ikke er bleven fordærvet af det usædvanlige Held, som ha r kronet hans borgerlige Virksomhed, og at han ha r arbejdet uden for­ fængelig Higen efter Storhed og Udmærkelse. Og heri ha r han ganske sikkert Ret. Som vi ovenfor have set, naaede hans Ry ud over Danmarks Grænser. Han blev en verdenskjendt Mand, men han har absolut ikke gjort et eneste Skridt for at faa en udenlandsk Udmærkelse. Af fremmede Ordner havde han kun Æreslegionens Ridder­ kors, og det fik han sikkert helt uventet i September 1871, fordi han Aaret for sammen med Grossererne D. B. Adler og Rudolph Puggaard havde udstedt en Opfordring til Medborgere om at »vise deres Deltagelse for den Kamp, som den tapre franske Hær nu ha r at bestaa, ved at skaffe de Saarede og Faldnes Efterladte Lindring og Under­ støttelse«. Alle de tre Underskrivere, der følte varmt for F rankrig og havde den Glæde at se Opfordringen føre til et godt Resultat, fik samtidig Æreslegionen, indstillede he r ­ til af den franske Krigsminister. Af danske Udmærkelser fik han selvfølgelig flere, men her er det Ejendommelige, at hvad han væsentligst satte Pris paa, var den Kaptajnstitel, han selv havde tjent. Han var Brygger og Kaptajn. Hvad de danske Ordenstegn angaar, da fik han paa Frederik VITs Fødselsdag den 6 Oktober 1860 Ridderkorset, hvad der den Gang betød noget Mere end nu, navnlig naar det gaves en Industridrivende; han fik det da maaske ogsaa nærmest som den, der havde været med at skabe Kjøbenhavns Gas-og Vandværker. Naar han den 5 Juni 1874 blev Dannebrogsmand, ligger Grunden lige for; paa den Tid var den nye bota­ niske Have med dens Væxthuse just bleven afleveret til Universitetet. Og naar han en­ delig den 12 Janua r 1884 faar Kommandørkorset, er hans egen Formodning, at han fik det i Anledning af den da forestaaende internationale Lægekongres i Kjøbenhavn, »hvor jeg skal figurere som en af Repræsentanterne for det finere Bourgeoisie«; han var Medlem af Kongressens Modtagelseskomite. Han skriver dette til sin Ven Frans Djørup i et Brev, der forøvrigt begynder saaledes: »Tak for de kjærlige Ord, hvormed Du hilsede den nye Kommandør. Det glædede mig at blive mindet om, hvad jeg jo iøvrigt vidste, at Du hører til de Faa, som kjender mig saa godt, at de ere overbeviste om, at det storre Kors lige saa lidt som det mindre kan gjore Grundlæggeren af det bayerske Bryggeri i Danmark forfængelig«. Her skal imidlertid endnu mindes om, at han honoris causa blev Doctor philoso- phiæ. Da Universitetet i 1879 skulde fejre sit 400-Aars Jubilæum, ønskede det ganske naturligt at tilstille Carlsberglondets Stifter Doktorgraden, men Jacobsen mente ikke