S_JCJacobsen_1811-1911

122 SLUTNING os. Med sjelden E n e rg ie og D y g tig h e d v id ste De a t o ve rv in d e de H in d r in g e r, der ere u a d ­ s k ille lig fo rb u n d n e m e d en n y og v a n s k e lig P ro d u c tio n ; m e d I n d s ig t og U d h o ld en h ed fö rte De den fr em til den Hö ide, den n u h a r n a a e t h e r i D a nm a r k . De h a r s k a b t et in d u ­ strie lt A n læ g , der h a r u d v ik le t sig saaledes, a t de t v ild e g jöre e th v e r t L a n d Æ re — et A n ­ læg, h v o r F a gm a n d e n belæres ved den techn iske F u ld k om m e n h e d , der træ der h a m imöde, og h v o r A lm e n h e d e n k a n g læ d e s ved de t H e n s y n , der er tage t til d e tS k jö n n e . T il Deres Roes s k a l det derhos siges, a t De ik k e neg tede N o g en A d g a n g til a t b live b e k je n d t m e d de F r em ­ s k rid t, som De v a n d t ved G ra n s k n in g og Forsög; m e d d e t rette B o rg e rs in d aabnede De a ltid Dören fo r E n h v e r , der v ild e see og lære. E n saa om fa tte n d e p r iv a t K a ld s v ir k som h e d m a a tte s y nes a t læ gge B e slag p a a e n M and s fu ld e Tid, m e n Deres In teresse fo r S a m fu n d e t lod D em dog ogsaa fin d e L e d ig h e d til en um id d e lb a r p e rso n lig V ir k som h e d i dets Tjeneste. S a a v e l Medborgere som M y n d ig h e d e r lagde Dem v ig tig e Opgaver for, og h e r som h is t sa tte Deres E n e rg ie og S n itte D em ista n d til a t löse dem m e d Held. Det v a r im id le r tid ik k e b lo t Deres pe rson lig e K ræ fter, De viede til S a m fu n d e ts T jen e ste ; de rige Midler, som det Held, h v o rm e d Deres borgerlige B e d r ift kronedes, s k jæ n k e d e D em , stillede De m e d sto rarte t R u n d h a a n d e th e d i saa m a n g e R e tn in g e r til d e t O ffen tliges R a a - d ighed . Vi m in d e s den G a vm ild h ed , h v o rm e d de h ja lp Udöverne a f d a n s k K u n s t fr em p a a Veien og sa tte dem ista n d til a t löse Opgaver, som ellers ik k e v ild e væ re k o m n e til Udförelse. Vi m in d e s den lange R æ k k e a f velgj ö rende eller a lm e n n y ttig e Foretagender, der s k u ld e fr em m e s ved Priva tes S a m m e n s k u d , h v o r m a n saa o fte tr a f Dem fo rre s t i R æ k k e n a f G iverne og h y p p ig t, n a a r A nd re vare b ievne træ tte p a a Veien, tils k y d e n d e d e t M ang lend e uden en g a n g a t spörge h vo rm eg e t. Vi m in d e s den Redebonhed , h v o rm e d De A a r fo r A a r sid en h iin N a t, da D a nm a r k s sto lte N a tio n a lm in d e sm æ r k e s a n k i Grus fo r L u e rn e s Magt, h a r g jo r t saa saare m e g e t til, a t det k u n d e frem s ta a e p a a n y i sin g am le S k ik k e ls e . Vi m in d e s den Ihæ rd ig h ed , h v o rm e d De i h in e T ræ ng se len s Dage, da K am p e n s id s t blev fo r t fo r Opretholdelsen a f g am le D a nm a r k s R ige, bidrog til a t ho ld e M odet oppe v ed a tter og a tter a t lade en lw ih je r te t T a k fo lg e um id d e lb a r t i S p o re t p a a den tappre Daad, den m o d ig e H a n d lin g ; uden a t spörge om h v ilk e Fö lger de t bragte. A lt dette staaer in d p ren te t i vo r E r in d r in g m e d levende Træ k. Da De ende lig n y s s k jæ n ­ kede en i S a n d h e d h ö is in d e t Gave til d a n s k V id en skab e ligh ed s U d v ik lin g saa v e l i I n d u ­ strien s Tjeneste som til V id en skab en s F rem m e i A lm in d e lig h e d , en Gave, der ik k e s k u ld e træde i K ra ft i en fje rn F rem tid , h v o r De ik k e selv er mere, m e n s tr a x i O ieb likket, m ed e n s De staaer i den fu ld e K ra ft baade til a t n y d e og selv a t raade over, h v a d Deres er, h a v e v i ik k e k u n n e t ho lde en B e v idn e lse tilbage a f den H ö iag telse og T a k n em m e lig hed, der s k y l ­ des Dem for, h v a d De i saa r ig t M aa l h a r y d e t Fæ drelandet. Vi söge ik k e B erettigelsen til d enn e H envende lse i n o g e t p e r so n lig t F o rh o ld til Dem , vo r A d k o m s t ligger a lene i Fo leisen fo r Fæ drelandet, h v ilk e t De s k jæ n k e d e saam ege t. H eller ik k e h a v e v i det H ve rv a t tale p a a A nd re s Vegne, v i tale a lene i v o r t eget N a v n , m e n saa vist, som v i vide, a t vore Medborgere næ re s a m m e K jæ r lig h e d til Fæ d re la n d e t som vi, saa