S_JCJacobsen_1811-1911

130 INDLEDNING sal Magt, og et videnskabeligt Aandsliv ikke bindes af territoriale Grænser. Afdelingen er en betydningsfuld Fak tor i vort Lands videnskabelige Udvikling. Og saaledes er det ganske i Overensstemmelse med Stifterens Tanke. Han vilde jo, at Carlsbergfondets Styrelse skulde vælges af og i Videnskabernes Selskab, ikke blot fordi dette »hos os er den eneste Institution, der er saa heldig at staa uafhængig afalle fremmede uvidenska­ belige Hensyn og Indflydelser«, men ogsaa fordi det er »dette Samfund, hvori den dan ­ ske Videnskabelighed hidtil har fundet og sikkert altid vil finde sine ypperste Repræ­ sentanter«. Til Belysning af Afdelingens Virksomhed meddeles nedenfor to Fortegnelser. Den første, som er udarbejdet af Fondets Direktion paa Grundlag af dets Arkiver, omfatter alle de Bevillinger, Afdelingen ha r givet fra Fondets Stiftelse til 30. September 1910. Den anden kan med det nedenfor paa sit Sted tagne Forbehold betragtes som en fyl- destgjörende Oversigt over den af Carlsbergfondet fremkaldte litterære Virksomhed. Den viser blandt andet slaaende, i hvor höj Grad de danske Videnskabsmænd ere i Forbindelse med Udlandets store videnskabelige Tidsskrifter af alle Arter, kemiske, fy­ siske, zoologiske, botaniske, anatomiske, fysiologiske, geologiske, matematiske, astro­ nomiske, filologiske, arkæologiske, kunsthistoriske o. s.v. Den danske Videnskab kæmper med paa den internationale Arena, og den modtages gjærne, men selvfølgelig maa den optræde i det paagjældende Tidsskrifts sproglige Dragt. Fortegnelsen viser imidlertid ogsaa, at det ikke alene er Tidsskriftartikler, men ogsaa selvstændige Værker, som vore videnskabelige Forfattere tro det rigtigt at udsende i fremmede Sprog, paa Engelsk, Fransk eller Tysk. De Lærdes tidligere Fællessprog Latin gjör sig kun lidet gjældende. Helt naturligt bruges det i de af Professorerne A. B. Drachmann, M. Cl. Gertz og J. L. Heiberg samt Rektor Karl Hude m. Fl. udsendte Udga­ ver af klassiske Forfattere, men ellers kun meget lidt. Pastor G. Howardy’s Kileskrift­ ordbog (Clavis cuneorum) ligesom nogle enkelte naturhistoriske Værker som f. Ex. Hjal mar Kiærskous Fortegnelse over de brasilianske Myrter og Carl Christensens Bregne­ fortegnelse. I nogle Værker er det endda kun Titelbladet, der er paa Latin, saaledes i Dr. A. A. Björnbo og Carl S. Petersen s Udgave af nogle hidtil uudgivne gamle nordiske Kort, Texten i den er paa Dansk og Engelsk. Sprogene, der nu benyttes, ere Nutidens store Nationers Sprog, uden at det dog synes muligt at kunne opstille nogen Regel for de enkelte Fags Benyttelse af det enkelte Sprog. At Engelsk benyttedes af den engelsk fødte Professor G. Stephens som nu af den dansk fødte Astronom i Irland Direktør J. L. E. Dreyer og af Professoren i Engelsk Otto Jesper­ sen, er naturligt, men det benyttes ogsaa af f. Ex. Forskerne og Udgiverne paa indiske Omraader V. Fausbøll, Dines Andersen og S. Sörensen ligesom i en Bække na turh isto­ riske Arbejder, f. Ex. i den af Professor Eug. Warming forestaaede »Botany of the Færoes« og i C. H. Ostenfeld og O. Gelert’s »Flora arctica« o. s.v. Fransk bemTtedes til den samlede Udgave af L. Lorenz' fysiske og matematiske Arbejder ligesom senere til Adam Paulsens Meddelelser fra den meteorologiske Station ved Hald og Kaptajn Am- drups Observationer fra Angmagsalik i Grönland o. s.v.; at Professor Kr. Nyrops franske historiske Grammatik skrives paa Fransk, er kun selvfølgeligt. Hvad endelig Tysk an-