S_JCJacobsen_1811-1911

INDLEDNING 131 gaar, da lod Julius Thomsen sine betydningsfulde termokemiske Arbejder udkomme i en samlet Udgave paa dette Sprog; Professor W. Jobannsen benytter ogsaa Tysk til nogle af sine plantefysiologiske Skrifter, ligesom Professor Alfred Lehmann bar udgivet nogle af sine filosofiske Arbejder paa dette Sprog o. s.v.; en meget kjendt Bog er Pro­ fessor Harald Westergaards »Die Lehre von der Mortalität und Morbilität«. I at dansk Videnskab saaledes direkte kan gjöre sig gjældende udenfor Danmarks Grænser, har Carlsbergfondet sin ikke ringe Andel, og et Skridt i samme Retning er dets Bidrag til Fremskaffelsen af en international Katalog over matematisk og na tur­ videnskabelig Litteratur, der ydes til en af Videnskabernes Selskab nedsat Komité, som Professor C. Christiansen staar i Spidsen for. Særlig kraftigt har Fondet desuden vidst at støtte dansk videnskabelig Forskning i det store Udlands Bevidsthed ved de Expedi- tioner til fjærne Steder, som det ved sin Understøttelse bar muliggjort. Det skyldes Carlsbergfondet, at Docent Østrup kunde drage til Syrien, at Professor O. Olufsen anden Gang kom til Pamir, at Adam Paulsen fik en Nordlysexpedition i Stand til Finland, at Dr. Johs. Schmidt med flere Videnskabsmænd har kunnet foretage et Vinter- og et Sommertogt med Regeringens Damper Tbor for at undersøge Middelhavets hydrogra­ fiske og biologiske Forhold o. s.v., men navnlig skal det fremhæves, at det er Fondet, der bar bekostet Docent, Dr. phil. C. Blinkenberg og Dr. phil. K. F. Kinch’s Udgravnin­ ger paa Rhodos, og at det er Fondet, der har gjort det muligt, at der fra 1898 er blevet sendt Expedition paa Expedition til Grönland. Som den Stat, unde r hvis Höjhed Grönland hører, har Danmark en Pligt til at ud­ forske denne Jordens storste 0 . Til at dette har kunnet ske, har Carlsbergfondet altsaa bidraget væsentlig. Det er imidlertid ikke alene til selve Expeditionerne, at Fondet har ydet Understøttelse, men ogsaa til at de ved dem indvundne Resultater paa rette Maade kunde blive bearbejdede og det baade geologisk, botanisk, zoologisk, meteorologisk, astronomisk, etnografisk, sprogligt og folkloristisk. En Række danske Videnskabsmænd have i aarevis været beskjæftigede og ere fremdeles beskjæftigede hermed. Det er et stort Foretagende, som Fondet røgter i dets Stifters Aand med hans storslaaede Maal for Øje. Carlsbergfondet stiftedes 1876 »til Gavn for Videnskaben«, men ogsaa til »Ære for Fædrelandet«, og det er nu ejendommeligt, at ligesom Følelsen for Fædrelandet hos Jacobsen lidt efter lidt uddybedes, saaledes at Æren, der udadtil skulde vindes, efter hans i Skrivelse til Fondets Direktion om Museumsafdelingen klart udtalte Mening skulde voxe ud af en ved Kjærlighed til Danmarks Minder og dets store Mænd grundet Fædre landskærlighed , saaledes er ogsaa ved Fondets Afdeling B det Centrale i den blevet dens Forhold til det særlig Danske. I Tiden fra d. 14. J anua r 1877, da det første bevilgende Møde i Afdelingen blev holdt, og til d. 30. September 1910, med hvilken Dag Forretningsaaret 1909-10 udløb, har den som nævnt i Alt bevilget noget over 3 Millioner Kroner. De störste Bevillinger ere givne til de ovenfor nævnte Grönlands-Expeditioner (ikke mindre end c. 245,000 Kr.), til Rhodos-Expeditionen (c. 130,000 Kr.) og til en videnskabelig Boring ved GröndaIs­ bro fra 1894-1907 (c. 130,000 Kr.). Hvad de enkelte Fag angaar, falder godt 12 pCt. eller 365,770 Kr. paa Rubriken Historie, saa kommer Geografi, Hydrografi o. lign., med 18*