S_JCJacobsen_1811-1911

32

NOGLE OFFENTLIGE HVERV umulig blive modtagen. Artiklerne fra 1661 for »Kjøbenhavns 32 Mænd«, Borgerrepræ­ sentanternes Forgængere, toges frem, og efter dem kunde Forsamlingens Fo rmænd kun sammen med de to »øverste« Borgemestere andrage ved Hove, endda kun om Sa­ ger, der angik Stadens »Hverv og Nødtørft«. Adressen kunde herefter kun naa frem ved Magistratens Hjælp, og Magistraten var ikke stemt for at deltage i Overrækkelsen af en Udtalelse, i hvis Affattelse den ikke havde taget Del, den maatte da først drøfte Texten. Saa blev Adressen simpelthen afleveret til Kongens Kabinetssekretær, men derefter fik Forsamlingen gjennem Overpræsidenten Besked om, at Adressen paa aller- hojeste Sted betragtedes som et unødigt Skridt, Kongen kjendte de paagjældende Fo r ­ hold og varetog dem, en Meddelelse, der fremkaldte følgende karakteristiske Svar fra Borgerrepræsentationen. Den 13 April 1845 lod den sin Næstformand Grosserer Mei- nert takke Formanden , Etatsraad Hvidt, »for hans hele Færd unde r Adressesagens Behandling og navnlig, fordi han under de særlige Omstændigheder, som havde fun­ det Sted, havde vidst at hævde Borgerrepræsentationens Værdighed og Selvstændighed og derved give Adressen den Betydning, som det var deres Ønske at lægge i den«. Jacobsens Navn stod med under Adressen, og han ha r sikkert af fuldeste Hjærte været med i Bevægelsen, med i Takken til Hvidt, under hvis Ledelse det ovenfor nævnte Maal helt skulde naas. Den 20 Janua r 1848 vedtog Borgerrepræsentationen paany en Adresse, denne Gang til den nye enevældige Konge, Frederik VIL Den androg om in­ tet Mindre, end om at Kongen vilde lade et Antal fædrelandssindede, frimodige og indsigtsfulde Mænd raadslaa om et Udkast til en fri Forfatning, og denne Gang blev det hverken gjort gjældende, at Magistraten burde være medvirkende, eller at Sagen udelukkende burde angaa Byens Tarv. Naar Adressen alligevel ikke naaede frem, var det andre Hensyn, der virkede. Men da Borgerrepræsentationen igjen den 20 Marts s. A. vedtog en Adresse, der i stærke Ord opfordrede Kongen til at omgive sig med nye Ministre, formede dens Overrækkelse sig Dagen efter til et brusende Folketog. Magi­ straten troede det rigtigt at slutte sig til det, og Kongens Svar til Hvidt gik, som be- kjendt ud paa, at det af Kjøbenhavns Borgere udtalte Ønske alt var sket Fyldest. Med Hensyn til Jacobsens Deltagelse i Tidens Bevægelser skal her endnu nævnes, at han i September 1843 var Medstifter af »Det skandinaviske Selskab«. Efter Studenter­ toget til Upsala i Jun i s. A. søgte man et »Skandinavisk Samfund« dannet, dets Med­ lemmer skulde alle være Studenter. Men den fornødne Tilladelse til et saadant Sam­ funds Oprettelse kunde ikke opnaas. Saa ændrede man lidt ved Lovene, gav ogsaa Andre end Studenter Ret til at blive Medlemmer, og saa fik, underligt nok, »Det skan­ dinaviske Selskab« Tilladelse til at træde ud i Livet. Det havde 34 Stiftere og blandt dem ved Siden af den senere Fo rmand Professor H. N. Clausen selvfølgelig en lang Række Akademikere som Brigadeavditør C. Hall, Professor J. L. Heiberg, Etatsraad L. N. Hvidt (han var teologisk Kandidat), Professor N. Hoven, Professor J. N. Madvig o. s. v. og saa endnu som Ikke-Akademikere Brygger A. H. Bjerre, Grosserer Bankdirektør H. P. Hansen, Brygger J. C. Jacobsen, Urmager H. Kyhl, Grosserer N. Meinert og Garver­ mester J. P. Ruschdæchsel. Jacobsen var afgjort en vel set Mand. Da der i December 1846 skulde vælges Deputerede til Stænderforsamlingen i Roskilde, opstiller »Fædre-