S_JCJacobsen_1811-1911

VIRKSOMHED I RIGSDAGEN 'å l i Landstinget at Professor Krieger som Indenrigs- • 0 o minister, altsaa af det Parti, som man maatte gaa ud fra, at Jacobsen selv tilhørte. Men det spillede ingen Rolle for ham 5 da Loven i Januar 185/ naaede over i Folketinget, rejste han al den Modstand imod den, som det paa nogen Maade var ham muligt. Det var Grundlovens Tilsagn 0111 , at Kommunerne under Statens Tilsyn selvstændigt skulde styre deres An­ liggender, der nu skulde føres ud i Livet for Kjøben­ havns Vedkommende, og Jacobsen fandt sig som Borger i Byen langtfra tilfredsstillet ved Forslagets Bestemmelser. Den Overpræsidenten som Statens Repræsentant tillagte Myndighed var efter hans Me­ ning altfor stor, Magistratens selvstændige Stilling burde ganske forandres, og endelig fandt han Valg­ retten altfor begrænset, enhver Borger, der ydede direkte Skat til Kommunen, burde være baade valg­ bar og valgberettiget, derved skulde den Samfunds- aand skabes, der for ham stod som »det fasteste Grundlag for hele vor Forfatning«. Det var forøvrigt særlig det andet Punkt, han atter og atter kom tilbage til. Magistraten skulde ikke som en Magt for sig kunne krydse Borgerrepræsentan­ ternes Beslutninger. Borgemesterne skulde udeluk­ kende kunne gjore sig gjældende ved at have Sæde og Stemme i Borgerrepræsentationen, og han hen­ viste herom bl. A. til England, hvor saa mangen Kom­ munes Lordmayor og Aldermen befandt sig vel i deres Stillinger, skjondt de kun vare ligeberettigede med de andre Kommuneraader og ikke som Korpora­ tion kunde tage Beslutninger imod Kommuneraadet.

Sølvmurske. Gave til J. G. Jacobsen fra Woodside ironworks i Dudle 3 r.

Da Forslaget kom til Forhandling i Folketinget, var Jacobsen tørste laler. Han gik energisk imod det »urimelige og fordærvelige« Forslag, og som Ordforer for Udvalget, til hvilket det blev henvist, fortsatte han Kampen ganske uden Partihensyn Side 0111 Side med J. A. Hansen. Han kæmpede for, hvad han ideelt saa som den Irie, selvslæn­ dige Borgers Ret, men han sejrede ikke i Kampen. Loven al 4 Marts 1857 kom ikke lil at bære det Præg, Jacobsen vilde have den paatrykt, og dette tor, som antydet, bel rag­ tes som Grunden til, at han i 1857 ophører at være Borgerrepræsentant og i 1858 folke­ tingsmand. Men hvorledes var det gaaet til, at Jacobsen var bleven Rigsdagsmand ? Jo det vai han bleven, da det Ørstedske Ministerium i dets Bestræbelser for at holde Monarkiet sammen unde r en Fællesforfatning slog ind paa Veje, der efter hans Mening maatte