S_JCJacobsen_1811-1911

38

NOGLE OFFENTLIGE HVERV komme til at gaa Grundloven for nær, komme til utilbørligt at begrænse de danske Statsborgeres grundlovsmæssige Rettigheder. Da Folketinget vedtog en Mistillids­ adresse til Ministeriet, greb dette til en saa skarp Forholdsregel som at afskedige de Embedsmænd, der som Folketingsmænd havde stemt for Adressen, og det anlagde ikke mindre end 39 Sager mod den nationalliberale og demokratiske Presse. Alle Mand maatte under saadanne Forhold paa Dækket, og som det første Skridt i saa Henseende for sit Vedkommende medunderskrev Jacobsen paa Grundlovsdagen i 1854, der med mægtig Tilslutning blev fejret paa Eremitagesletten, en Opfordring om Dannelsen af en Forening til Værn om Grundloven. Der var syv Underskrivere, Tobaksfabrikant N. F. Bonnesen, Grosserer G. A. Bro- berg, Hojesteretsadvokat G. Brock, Professor Skolebestyrer Martin Hammerich, Bank­ direktør H. P. Hansen, Brygger Jacobsen og Grosserer M. G. Melchior, og af dem ha r Jacobsen næppe været den mindst ivrige. Da Foreningen den 29 Avgust 1854 paa et talrigt besøgt Møde i Kasino konstituerede sig, var han mellem Talerne; han angreb i stærke Udtryk Ministeriet, der trods Alt under 26 Juli havde ladet Kongen udstede en Fællesforfatning, der uden Rigsdagens Medvirkning satte Grænser for Grundloven. Hvad han her udtalte stemmede ganske med, hvad han havde sagt, da han den 2 Av­ gust stillede sig til Folketinget i Kjøbenhavns 7de Kreds, hvor han enstemmigt valgtes ved Kaaring. Efter det Referat af hans Valgtale, der findes i »Fædrelandet«, præsen­ terede han sig som »en trofast Ven af vor lovlige Frihed« og hævdede, at Rigs­ dagen »umuligt kunde opgive det Mindste af den samme lovlig tilkommende Magt«; vilde Ministerne gjennemføre Grundlovens Ændring ad den af dem betraadte Vej, begik de »en vanærende Handling«, saa at enhver ærlig dansk Mand maatte foragte dem. Det ved Valgene skabte nye Folketing blev hurtigt opløst. Det negtede nemlig at an- erkjende den udstedte Fællesforfatning, og det forundrer ikke at se Jacobsen som Med­ lem af det Udvalg, der udarbejdede Tingets Adresse herom. Det kom til nye Valg den 1 December. Men det Folketing, der fremgik af dem, og til hvilket Jacobsen paany blev valgt ved Kaaring, var af samme Støbning som det forrige. Saa blev det Ministeriet, der maatte vige. Ministeriet Ørsted blev afløst af et Ministerium Bang-Scheele-Hall. Fordringen om en Fællesforfatning, der begrænsede Grundlovens Omraade, bankede imidlertid ubonhørligt paa ogsaa hos dette Ministerium. Et Forslag blev da forelagt Rigsdagen, og Folketinget bojede sig nu, idet det dog udtalte sin store Ængstelse ved, at man paa denne Maade søgte at opretholde den dansk-tyske Helstat. Det h a r sikkert faldet Jacobsen haardt at afgive sin Stemme her; han har da heller ikke und lad t senere ligesom forklarende at pege paa den Betydning i materiel Henseende, som Holstens Bevarelse i Monarkiet maatte siges at have. I denne Sag har Jacobsens Optræden formentlig ikke været uden Betydning, men som Regel indtog han en tilbagetrukken Stilling paa Rigsdagen. Han var ingen hyppig Taler, hvad han selv betoner en Gang i 1856 under Behandlingen af Forslaget om Op­ rettelsen af en Veterinær- og Landbohøjskole. En Ytring af Tscherning om Videnska­ bens ringe Betydning for det praktiske Liv kaldte ham frem til en varm Protest, som