S_JCJacobsen_1811-1911

48 VERDENSR YET KOMMER tid ogsaa paany at være naaet til Anlægets yderste Grænse. Da han den 15 September 1883 samlede en storre Kreds til en festlig Sammenkomst paa Carlsberg, fortalte Ind ­ bydelserne de indbudte Gjæster, at de kom til et »færdigt« Anlæg, han »afsluttede« Virksomheden. Jacobsen fastholdt med andre Ord den samme Opfattelse, som han havde givet Ud­ tryk i 1867. Produktionen maatte have en Grænse. Men i de forløbne Aar havde Meget forandret sig. Den Gang stod Carlsberg som væsentlig Eneherre paa den bayerske Øl­ brygnings Omraade her i Landet, hverken »Svanholm« (fra 1853) eller »Aldersro« (tra 1860) betød stort, men nu var der en følelig Konkurrence. »Tuborg« var stillet i 1873 og »Ny Carlsberg« i 1882, hvortil endnu kom et Par mindre Bryggerier »Alliance« (1880) og »Frederiksberg« (1882), ikke at tale om at Bayerskølbrygning i Halvfjer- serne var bleven begyndt i en Række Provinsbryggerier, saavel gamle som nyanlagte. En i 1881 stiftet Forening af Bayerskølbryggerne i Kjøbenhavn og Omegn fik ingen regulerende Indflydelse, den bestod kun et Par Aar, og Konkurrencen antog efterhaan- den helt uhyggelige Former. Dette føltes haard t af de til Carlsberg knyttede Ølhand­ lere, særlig paa Grund af Jacobsens tilbageholdende Optræden, hvorfor de sluttede sig sammen i »Ølhandlerforeningen af 15 Jun i 1885«, der snart efter paakaldte Brygge­ riets Hjælp til Opretholdelsen af sunde Konkurrenceforhold. Lidt efter lidt paavirkedes Jacobsen da ogsaa af Ølhandlernes Opfordringer, og det synes at kunne være kommet til, at han med al Kraft havde ladet Carlsberg optræde med hele dets Indflydelse. Paa en indtrængende Henvendelse fra Ølhandlerne giver han unde r 3 Juli 1886 et i den Retning gaaende Svar. Efter hans Mening var Øjeblikket til at tage Affære vel endnu ikke kommet, men skulde det vise sig, at hans Kunder og dermed hans Afsætning i det Hele led Afbræk, vilde han ikke længere forholde sig rolig, men forøge Bryggeriets Produktionsevne og nedsætte Øllets Pris. »Den eneste for Gamle Carlsberg sømmelige Maade« at imødegaa de andre Bryggeriers skjulte Rabatgivning paa var, siger han, en almindelig offentlig Prisnedsættelse, og saa ender han sin Skrivelse med følgende stolte Ord: »For mit eget Vedkommende vilde jeg helst være fri for en saadan yderligere Ud­ videlse, men Gamle Carlsberg bor ikke svigte det Kald, det har faaet, at virke ved sit Exempel paa Ølbrygningen og Bryggeridriften i det Hele her i Landet, og jeg bor ikke betænke mig paa at bringe de i denne Henseende fornødne Ofre«. Der kan herefter ingen Tvivl være om, at han, naar Øjeblikket efter hans Mening var der, vilde være optraadt med hele sin mægtige Energi. Vel var han nu en aldrende Mand, men hans Kraft var ubrudt. Det paagjældende Øjeblik skulde dog aldrig komme for ham. Døden indhentede ham. Efter at han i Foraaret 1887 havde tiltraadt en Rejse til Italien, blev han syg i Rom og døde her den 30 April. Hvor Carlsbergs Udvikling er forunderlig rig. Op fra de gamle Hvidtølsbryggeriers dunkle og uanselige Andegaard hævede Carlsberg sig som en straalende Svane med sikre, mægtigt susende Vingeslag. Hine Bryggeriers alt andet end renlige Smaarum, i hvilke massive Bryggerknegte trampede om, bleve til lyse, luftige Sale, i hvilke en klar Drik fremstilledes i blanke, maskinskinnende Omgivelser under den absolute Renlig­ heds Tegn, Alt baaret af en brændende Kjærlighed til Løsningen af den Opgave, som