S_JCJacobsen_1811-1911

ENERGISK LEDELSE 49 her Jorelaa, og som blev løst med ukuelig Energi. Ja, hvor var Jacobsen energisk. Da Bryggeriet var brænd t i April 1867, lagde han alt Andet tilside for at faa det rejst igjen til Efteraaret. Enhver Hindring herfor skulde ryddes bort, saaledes ogsaa Virkningen at den Stiike, Muiei ne li uede med. Han lod kjøbe en Mængde Murskeer* sammen med den betroede Murmester S. P. Beckmann og Bryggeriets Inspektør Erhard Kogsbølle vilde han selv gaa i Arbejde med at »føre Hjornerne op«, hans Bryggerfolk skulde mure »Flugterne«. Byggeriet s k u l d e gaa sin Gang, og det kom det ogsaa til, Striken

Det første Ny Carlsberg.

blev ikke proklameret. Jacobsen var Fører af mere end Navn. Da Bryggeriet i 1878 forsynedes med Kuldemaskiner og det gjaldt om at faa disse nye Maskiners Virkninger konstaterede, færdedes han til alle Dognets Tider, ofte en stor Del al Natten i de kolde tugtige Kjældere, til han, undertiden sveddryppende og udmattet, nødtes til at søge Hvile. Saaledes var hans Natur, og en saadan ivrig Energi smittede, smittede hans Arbej­ dere, smittede hans ledende Medhjælpere. Efterhaanden fik han nemlig saadanne, hvad han ikke oprindelig syntes om. Han vilde helst forestaa Alt selv. Men da han i 1849 havde ligget i længere Tid syg af Gigtfeber, indsaa han Nødvendigheden af ni ha\ e den fornødne Medhjælp, og som hans Medarbejdere skal da her nævnes H. N. Gottlieb (1850-52), A. Vogelius (1852-56) og Erhard Kogsbølle (1856-81), alle Faimaceutei, og efter dem Kaptajn S. A. van der Aa Kiihle. 8