S_JCJacobsen_1811-1911

70

SPREDTE TRÆK ser i Begyndelsen af Fyrrerne i Altona at have set en godt konstrueret Bryggervogn (Bomvogn), indførte den her. Det kan da ogsaa i denne Forbindelse nævnes, at han er den Første, der her indførte Sifoner. Da han paa en Rejse i 1865 havde set Mineralvand blive udskjænket af Sifoner, begyndte han strax efter sin Hjemkomst at anlægge en Mi­ neralvandsanstalt med Sifonfyldning, og det var ham en Glæde at kunne omsende en Samling fyldte Sifoner til sine Venner. O J Paa sine Rejser betragtede han sig altid som den, der skulde udføre et Arbejde. Men derfor kunde han, naar det skulde være, godt optræde som grand seigneur. Det synes imidlertid, som om han, i alt Fald med Hensyn til Rolig, første Gang gjorde det 1874 i Paris. Her fik han i Grand Hotel en pragtfuld Lejlighed ud til Plaee de FOpera, udstyret med kostbare Spejle, Gardiner og Tæpper. »Jeg blev i det første Öjeblik«, skriver han, »lidt forlegen ved at see mig i al denne Herlighed, men jeg fattede mig hurtigt, og da jeg efter Sædvane skulde opgive mit Navn, Stand osv., fandt jeg det mest stemmende med de locale Forhold at skrive: »J. C. J. de Carlsberg, Capitaine«. Da jeg saaledes er bleven en fornem Mand, retter jeg saavidt muligt min krumme Ryg og kneiser, saa godt jeg kan, med en fornem nedladende Mine«. Men han var hverken fornem eller nedladende, naar han paa sine Rejser opsøgte unge Venner, der studerede i Udlandet, og paa bedste Maade tog sig af dem. Det gjorde han saaledes det her nævnte Aar i Paris overfor nuværende Professor Johannes Steenstrup og 1884 i München overfor den unge Maler Poul Vogelius, en Sön af Carlsbergs tidligere Inspektør Brygger A. Vogelius. Jacobsen var her som altid i lignende Forhold en vennesæl Mand. Men Verden kjendte ham selvfølgelig mest som den viljestærke, myndige Mand, og der er sikkert oftere blevet regnet med disse Egenskaber hos ham. 1870 valgte Regeringen ham til Medlem af de sjællandske Jernbaners Kontrolkomite, hvad han var til 1880, ligesom han i 1871 blev gjort til Medlem af Komiteen for den nye botaniske Haves Anlæg; og det sidste Sted i alt Fald var der ikke saa lidt Strid og Splid, som der skulde skjæres igjennem. Men forøvrigt maa det siges, at han besad andre Egenskaber, der i fuldeste Maal gjorde det naturligt, at han fik Plads i denne Komite. Han var i höj Grad have­ interesseret og havde megen Bygningssans, hvad der overfor de Væxthuse, der skulde opføres, havde Betydning. Haven paa Carlsberg, der blev anlagt et Par Aar, før han be­ gyndte paa Hovedbygningen her, havde han forsynet med en udsøgt Samling sjældne, smukke og kostbare Væxter, baade Træer og Planter, og hvor ivrigt han gik op i Ar­ bejdet hermed, kan ses af et Brev fra ham til Frans Djørup i 1850. Han begyndte paa det den 26 April, men fik det først fortsat den 1 Maj. »Jeg ha r havt saa travlt med min Have i de sidste Dage«, oplyser han, »at jeg ikke ha r havt Ro til at skrive«. »Dansk Havelidende« omtaler i 1860 med Reundring Haven paa Carlsberg; det nævnes her bl. A., at den næst efter Haven paa Gjorsløv er den Have i Danmark, der ejer den störste Samling koglebærende Træer og Buske. Og hvad hans Bygningssans angaar, da kan den, som alt ovenfor antydet, dokumenteres paa mange Maader. Hans Ungdoms Interesse for matematiske Studier gjorde ham til en dy^gtig Kon­ struktør og Beregner. Om det af ham i 1852 til Carlsbergs Hovedbygning konstruerede Varme-og Ventilationsapparat forfattede han i 1876 en Beskrivelse til den hygiejniske