FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

PER IODEN 1799-1857

Fattigplanen af 1799 Eftei ais forberedelser gennemførtes 1. ju li 1799 en ny organi­ sationsplan for det københavnske fattigvæsen. Nyordningen bar pi æg af tidens stærke humanitetsfølelse og megen tale om bor­ gerdyd. Man regnede med, at der inden for det københavnske borgerskab var en dyb forståelse af, at den enkelte borger måtte gøre en personlig indsats for løsningen af tidens sociale pro­ blemer, og at man kunne bygge på hans aktive medvirken. Man havde endvidere gennem en længere årrække levet under en øko­ nomisk højkonjunktur, og man stolede på, at det velhavende kø­ benhavnske borgerskab ved frivillige bidrag ville finansiere den udvidelse af fattigplejen, som man havde planlagt. Medens man hidtil først og fremmest havde hjulpet de men­ nesker, som selv henvendte sig til det offentlige om hjælp, og havde rakt dem en almisse, stor eller lille, således som nu de forhånden værende midler tillod det, var det herefter tanken, at man skulle opspore trangen, overalt hvor den fandtes. Man skul­ le endvidere tilpasse hjælpen efter trangens årsag. Gamle og svagelige skulle man yde fuldstændig hjælp, og man skulle ikke kræve noget arbejde af dem til erstatning for den understøttelse, de modtog. Hvor det drejede sig om arbejdsføre personer, der havde mistet arbejdet, skulle fattigvæsenet drage omsorg for, at de fik arbejde, og der skulle som fattighjælp kun udbetales forskellen mellem den oppebårne arbejdsløn, og hvad der behø­ vedes til livets opretholdelse. Skyldtes trangen sygdom, måtte der ikke kræves arbejde som vederlag. Børn, hvis forældre ikke havde råd til at holde dem til skolegang, skulle modtage gratis undervisning. Fattige, der blev syge, skulle normalt behandles i deres hjem. Drejede det sig om sindssyge personer, uhelbredelige

33

3