FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

DE S ID ST E ÅR I AMALIEGADE 1857-92

Fattigvæsenet bliver et kommunalt anliggende 4. marts 1857 satte Frederik V II sit navn under loven om besty­ relsen af Københavns kommunale anliggender. I henhold til den­ ne lov overførtes alle de anliggender, som hidtil havde været ad­ ministreret af den kgl. direktion for fattigvæsenet under Køben­ havns magistrat, og direktionen ophævedes. Københavns magi­ strat skulle for fremtiden sammensættes af overpræsidenten og et nærmere antal borgmestre og rådmænd. Antallet fastsattes indtil videre til 4. Borgmestrene valgtes på livstid af borgerre­ præsentationen, men valget skulle godkendes af kongen. De fo r­ skellige kommunale forretninger fordeltes mellem de 4 borg­ mestre, således at hver borgmester havde sin bestemte afdeling. Under 3. afdeling henlagdes bestyrelsen af fattigvæsenet med de dertil hørende legater og kapitaler samt de eksisterende stiftelser med undtagelse af Vartov, Abel Cathrines stiftelse samt opfos­ tringshuset. Under 3. afdeling organiseredes et sekretariat samt et bogholder- og kassererkontor. Den første „fattigborgmester“ blev justitsråd J. P. Holm. Koleraepidemien i 1853 havde sat gang i diskussionen om såvel de sundshedsmæssige problemer som fattigvæsenet. Medens man på det første område ret hurtigt nåede frem til visse reformer, kom det til at vare adskillige år, inden større ændringer fandt sted inden for fattigforsørgelsen. Man kørte stort set videre i det spor, der engang var udstukket, og borgmester Holm var ikke den mand, der var i stand til at vise nye veje. Selv om visse ønsker om at ændre fattigforsørgelsen i mere human retning var ved at arbejde sig frem, må det konstateres, at det var omkring midten af århundredet, at den opfattelse blev slået fast i den offentlige bevidsthed, at det at modtage fattig­

55