Officerskoler_1691-1918

12

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

Kadetterne ikke blot skulde lære at lyde, men ogsaa at byde. Sammen med fuld Forstaaelse af og Underkastelse under Lydighedens Princip maatte de besidde Aandsfrihed, Aandsfrugtbarhed, Selvtillid og Menneskekundskab. En ensidig Opdragelse til Tro paa den døde Disciplins Magt var farlig. Den harmoniske Forening i hver enkelt af Evnen til at lyde med Evnen, til at byde var den saare vigtige, men ganske vist ikke lette Opgave, Akademiet havde at løse. Hvorvidt det har havt Klarhed over Opgaven er ikke til at afgøre. At de Midler, det anvendte, ikke har været tilstrækkelig egnede til at føre til Maalet, men tværtimod har bragt adskillige til at føle Disciplinen og Behandlingen paa Akademiet som noget lammende og ned­ værdigende, kan der næppe være Tvivl om. Til Frygten, som enerverer Menneskene og svækker deres Initiativ, appelleredes for stærkt. Pligt­ følelse og Æresfølelse plejedes for lidt. Drengenes Trang til Venlighed og Opmuntring paaagtedes ikke nok. Drengenaturen maa selvfølgelig ikke for­ kæles og gøres blødagtig; men den skal have Varme, for at dens gode og ædelmodige Følelser kan udfolde sig. Ved lutter Kulde og Haardhed kan den blive sløv og raa. At Tilbøjeligheder til Selvovervurdering, Indbildskhed og Overfladiskhed maa modarbejdes, er givet. Men ethvert Menneske skal have Lov til at føle sit eget Værd og derfor ogsaa nyde Anerkendelse efter Fortjeneste. Stadig Kritik med Bebrejdelser belærer ikke; den ned­ bryder, fordi den opfattes som Udslag af Uvillie eller Uretfærdighed fra Læreres eller foresattes Side. At Forholdene ved Akademiet ikke var helt tilfredsstillende, kan næppe med Rette lægges dets enkelte Officerer og Lærere til Last. Flere af dem havde ikke andre Forudsætninger for Udøvelsen af deres Opdragervirksomhed end deres egen praktiske Erfaring. Forholdene i Landets andre Skoler — Latinskolerne — var ikke bedre, vel snarere daarligere, end paa Akademiet. Initiativet til Forbedring af Opdragelsesmetoden maatte udgaa fra Regerings­ kredse, der havde Midler til at tilvejebringe Oplysning om de Ideer og Teorier om Opdragelse, der forlængst var fremkomne og kendte om end langt fra al Tid praktiserede ved udenlandske Universiteter, Akademier og Skoler. Mærkværdig magre er de Direktiver, der er givet Akademiet i Skrivelser fra Regeringen, skønt det maa have været Regeringen bekendt, at Forholdene ved Akademiet ikke i alle Henseender var, som de burde være. Det er vistnok betegnende, at Akademiet omtrent 30 Aar efter dets Oprettelse maa gøre opmærksom paa, at der ikke er givet nogen allerhøjeste Bestemmelse for, hvorledes Kadetter, der forser sig, egentlig vil være at straffe; men at dette Forhold efterhaanden er reguleret af Akademiet selv,