Officerskoler_1691-1918

2 4

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

forpjusket Haar og med blodige Ansigter og Klæder. Følelsen af Ære og Velanstændighed var saa svag hos de unge Mennesker, at mange af dem begik Handlinger, som ikke ret vel kan fortælles. Et Nutidsmenneske maa jo forbauses over, at Tilstande som de be­ skrevne har kunnet bestaa paa en Opdragelsesanstalt, der i de berørte Hen­ seender burde have været en Mønsteranstalt. Ved Bedømmelsen af dem bør det vel erindres, at de bestod i en Tid, hvor Slagsmaal og Skænderi var dagligdags Ting, hvor Sansen for Orden og Renlighed i Almindelighed kun var ringe og Midlerne til Opretholdelse af gode hygiejniske Forhold stod langt tilbage for Nutidens. Alligevel maa det være berettiget at sige, at Forholdene ikke var, som de burde og kunde have været, og som de efter Abrahamsons Vidnesbyrd blev i Løbet af Oberst Gudes første Chefstid. Ved hvilket Tryllemiddel opnaaede da Gude i Løbet af kort Tid at hæve Akademiet op af den Raahedssfære, det havde levet i de første 50 Aar af sin Tilværelse? Var han en særlig haard og streng Mand, der kuede sine undergivne og indgød dem Frygt? Det Indtryk faar man ikke af Abra­ hamsons Vidnesbyrd. Dette indeholder en Udtalelse, der aabenbart er den bærende Tanke i alle Gudes Bestræbelser: Han viste os, at han havde i Sinde at gøre tænkende Mennesker a f os. Dette er Gudes Kongstanke, og det er hans store Fortjeneste ikke alene at have tænkt den i en Tid, der var den imod, men ogsaa at have ført den ud i Livet. Gudes første Bestræbelse maatte gaa ud paa at gøre Kadetterne føl­ somme over for andre Argumenter end de slaaende, ikke alene i deres For­ hold over for deres foresatte, men ogsaa over for hinanden indbyrdes. Her­ til krævedes en vis Form, egnet til at afværge øjeblikkelige Haandgribelig- heder ved de mange Interessemodsætninger, der opstod. Han forbød da Kadetterne at sige »Du« til hinanden og bestemte, at de skulde tiltale hinanden med »De« og »Monsieur«. Lederen af Jansen- isternes berømte Skole i Port-Royal i Paris i første Halvdel af det 17. Aar- hundrede havde truffet den samme Bestemmelse for sine Elevers Vedkom­ mende. At Gude har vidst noget herom, er dog lidet sandsynligt. Derimod er det ikke usandsynligt, at han har vidst Besked om de af den berømte czechiske Pædagog Comenius paa 30-Aarskrigens Tid i forskellige Værker fremsatte Tanker om Opdragelse og Undervisning. Comenius opholdt sig nogen Tid i Sverrig, hvor han af Oxenstierna blev opfordret til at udarbejde en Bog om Undervisning. Nogle af hans Bøger var allerede i det 17. Aar- hundrede oversatte paa Dansk.

Made with