Officerskoler_1691-1918

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

2 7

ning for Fremme af det aandelige Liv, der saaledes lidt efter lidt voksede frem, var det, at Kadetternes Opholdsværelser ved Istandsættelser, ved For­ mindskelse af Antallet af Kadetter paa hvert Værelse og en Forøgelse af Inventaret, saa hver Kadet fik eget Bord med Skuffe og Nøgle, havde faaet et saadant Præg af Hygge og Ro, at der kunde læses og udføres skriftlige Arbejder i dem. Latinundervisningen fik Gude nedlagt, da den gav for ringe Resultat. Til Gengæld indførtes Grammatikundervisning i Tysk i den øverste Klasse. Eksaminationen i Pontoppidans Forklaring afskaffedes, og i de Timer, der var anvendt hertil, maatte Teologen holde et Foredrag over en Religions­ materie eller oplæse en Prædiken af Mosheim, Saurin, Sack eller andre. Til særlig Undervisning af de Kadetter, der manglede de fornødne ele­ mentære Kundskaber, antog Gude en Skoleholder, som maatte give de gan­ ske uvidende Undervisning i at læse Tysk og Dansk og i det allerførste af Kristendommen. Denne Foranstaltning udvidedes efterhaanden til at blive en Forberedelsesklasse — Skolen —, hvor saa Undervisning i Regning, Skrivning, tysk Grammatik og Oversættelse fra Tysk til Dansk og omvendt føjedes til. Man forundres over, at Landkadetakademiet har bestaaet i c. 50 Aar, uden at denne i saa høj Grad paakrævede Ordning er bleven truffen. Med Beklagelse saa Gude, at Undervisningen i Akademiets 3 Klasser ikke med ønskelig Grundighed kunde komme til at omfatte alle de Emner, Kadetterne som Officerer behøvede Viden om, og heller ikke lod sig ordne saaledes, at de flinkeste fik en grundigere eller videregaaende Undervisning end de øvrige, idet den hele Undervisningstid i øverste Klasse af Hensyn til dem, der rykkedes op fra den mellemste Klasse, maatte anvendes til Gennemgang af Stof, som de ældste og flinkeste Elever i øverste Klasse havde gennemarbejdet. Gude fik da den Ide at udtage de flinkeste af øver­ ste Klasse og lade dem danne et nyt Hold, 4. Klasse, med Fagene Mekanik, Filosofi, Taktik m. v. Der krævedes en vis Tid til Gennemgang af disse Fag, hvorfor det var nødvendigt at finde en Ordning, saa de flinkeste Ka­ detter kunde blive denne Tid ved Akademiet uden Skade for deres For­ fremmelse. Gude søgte da at opnaa, at Kadetter, som for deres videregaa­ ende Uddannelses Skyld blev ved Akademiet noget længere end ellers, maatte faa Officersanciennetet, inden de afgik, saa de ikke blev definitivt forbigaaaet af yngre Kammerater ved Forfremmelsen til Officer. Regeringen, der med Tilfredshed havde set, hvor meget Akademiet havde vundet ved Gudes forskellige Foranstaltninger, gik ind herpaa, og det første Skridt til videregaaende Uddannelse af dertil særligt egnede Officerer blev saaledes

Made with