Officerskoler_1691-1918

39

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

Tysk som Kommandosprog og Skriftsprog, har Overgangen næppe været let. I den før nævnte gamle Kadetstambog anvendes Tysk lige til 1784 og de Affattelser paa Dansk, man i den nærmeste Tid derefter ser, er stærkt prægede af gamle Vaner. I Stedet for »afskediget« skrives »forafskediget« eller »beafskediget«, i Stedet for »afgaaet ved Døden« skrives »ved Døden afgaaet«, i Stedet for »før nævnte« »før benævnte« o. s. v. Heller ikke den nævnte unge Talsmand for dansk Sprog og Væsen, den tyskfødte Schack v. Staffeldt, var i sin første litterære Frembringelse nogen Mester i Brugen af det danske Sprog. Skønt der i 1750 i Norge var oprettet en Militærskole til Uddannelse af Officerer, var dog Landkadetakademiet stadig en for hele Monarkiet fælles Skole, der optog Elever fra hele Landet, altsaa ogsaa fra Norge. Følgelig var en stor Del af de Officerer, der ansattes som Lærere ved og Ledere af den norske Skole — Standkvarter Kristiania — uddannede paa Landkadetakademiet. Flere af dem var fremragende dygtige og har indlagt sig stor Fortjeneste af den norske Skoles Opvækst, som formedelst manglende Pengemidler var ikke saa lidt trykket. Blandt de Officerer fra Landkadetakademiet, der har virket ved den norske Skole, maa i første Linie nævnes: P. B. Prydz, født paa Fyn i 1720 og Landkadet i Kjøben- havn 1731 —1740*), Leder af den norske Skole fra 1770 til 1782. Jacob Henning v. Hesselberg, Officer ved Landkadetakademiet 1763— 1771, Direktør for den norske Skole 1790—1802. Diderich v. Hegermann, født i Altona 1763, Landkadet i Kjøbenhavn 1775— 1786, Officer ved Landkadet­ akademiet 1786—1790, efterhaanden Officer ved og Kommandør og Chef for den norske Skole i den lange Aarrække 1790— 1816. Ved Slutningen af det 18. Aarhundrede er Landkadetakademiet blevet en fast Institution i vort Statsliv med snart 100 Aars Erfaringer og Tradi­ tioner at støtte sig til. Symbolet paa dets Værdighed og Betydning har det havt fra 1788, da det fik sin egen Fane. Nogle enkelte dygtige unge Mænd, uddannede paa Landkadetakademiet, har paa rosværdig Maade udfyldt deres Plads i Hæren og vundet Anerkendelse uden for Hæren for deres Bidrag til Udvikling og Fremskridt i vort Samfundsliv. Alligevel maa det siges, at Landkadetakademiet ikke er blevet for Hæren, hvad det efter de Gudeske Forbedringer i 1760erne tegnede til. De Impulser, der da blev givet Kadet*) Disse Aarstal er opførte i den tidligere nævnte gamle Kadetstambog Side 262 Hans

—263; de stemmer ikke ganske medde i Fr. Sinding-Larsens „Den norske Krigs­ skoles Historie“ opgivne Tal.