HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1960 h5

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

dog interessantere. Det er i granit og bærer et portrætrelief i bronze ved billedhuggeren H. P. Lindow, og det forestiller espe- rantisten Marie Schrøder. Indskriften lyder: »Dankon pro via laboro - por alta kara celo - mem vi restos en memoro - de anoj de l’verda stelo«, hvilket betyder: Tak for dit arbejde - for det høje, kære mål. - Selv er du til stede i mindet — hos tilhængerne af »den grønne stjerne« (esperantisternes mærke). Marie Schrøder, der var medarbejder ved »Politiken«, omkom ved en ulykke i Schweiz i august 1909. Hun var blandt esperanto­ pionererne herhjemme, og dr. Zamenhof var blandt bidragyderne til monumentet.164 Anonym er Albertis grav, men han hviler på denne afdeling. Nær ved skellet til afdeling E står - på højre side hovedgangen - det høje, smukke monument over historikeren og universitets­ bibliotekaren Abraham Kali. Man har tidligere angivet Wiedewelt som dets ophavsmand, hvad der naturligvis er umuligt, eftersom Kali først døde 182 1 - næsten en snes år efter billedhuggeren. Fejltagelsen skyldes nok, at Wiedewelt udførte gravmælet over Kalis navne, klædehandleren Nicolaus Abraham Kali, der i år 1800 blev begravet på den ældste del af kirkegården. Historike­ rens mindesmærke —i rødlig sandsten - var en overgang henflyttet til poppelalleen, men står nu over for graven. Dets ornamenter er indgraverede: Øverst tre forgyldte stjerner, derunder to sam­ menflettede kranse og nederst lampen. På siderne er anbragt palmegrensprydelser. Den latinske indskrift lyder: »Merenti - coronam lauream musae — quernam cives porrexere«. Altså: Borgerne rakte den fortjenstfulde mand musens hædrende ege­ krans.165 Skrås til venstre for Kalis monument fører en sti nordpå. Her findes en beskeden, hvid tavle som mindesmærke over den højt begavede sprogmand og litteraturhistoriker N. M . Petersen. Lidt

Made with