HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1960 h5

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

kan anlægges paa hundrede andre afsides liggende Steder, aldeles at vanzire en af Hovedstadens skjønneste og meest besøgte For­ stæder?« Dette altså om Nørrebro!21 Da Augustins gode eksempel var begyndt at smitte, og regens- provsten, professor Andreas Christian Hviid, Baggesens gode ven, efter eget ønske lod sig jorde herude, og mere end hundrede studenter havde fulgt ham til graven - en halv snes grave syd for Augustins - udbrød den senere biskop Frederik Plum, der havde ægtet Hviids enke, i en elegi over sin forgænger i ægteskabet:

»Langt fra Mennesker hans Liig er blevet Nedlagt her i Stilhed, som han bød; Han, som haded’ Glimmer, mens han leved’, Kunde den ei ønske i sin Død; Byens Larm, og Mængdens vilde Glæder

Inden disse Muures Eensomhed, Ej forstyrre Vandreren, som græder Ved den Ædles tause Hvilested.«

Ja , i indledningen hedder det endda:

»Her i disse landlig simple Grave Lagdes mangen værdig Borger ned.«

Intet under, altså, at man foretrak bybegravelser, hvis man til hverdag ville pusle om de kære afdødes hvilested. Assistens Kirke­ gård var næsten bondeland.22 Den omtalte uvilje hos publikum - før begravelserne - mod forandringer i skik og brug, modvirkes på den besynderligste måde af en trang til at »revolutionere«, når først de døde er i jorden, en trang, der støttes af kirkegårdens ledelse: Grave om­ lægges uafbrudt, beplantningen ændres, gitre rejses eller fjernes, monumenter flyttes, plyndres, tilintetgøres, sælges eller stjæles, nye monumenter opstilles, lig flyttes, ja, hele kirkegårde flyttes,