HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1960 h5

H E N N I N G V A L E U R L A R S E N

»Vandringsman! når tankfull du beskådar Pelar’n, som bland grafvarna står opp, Vet du, hvad dess korta inskrift bådar? - »Meta står det - målet for mitt lopp«. - N e j! ditt lopp år såsom evigheten, Och ditt enda mål: fullkomligheten; Lifvets stjerna slocknar aldrig ut. Blott for Doden skrefs orakelskriften; Det år Doden blott, som dor i griften: Menska! du tar aldrig slut.«

Nicander finder kirkegården - »Soderns park vid grånsarne af Norden« —så skøn, at han halvvejs ønsker selv engang at hvile her, dersom han ikke når tilbage til hjemmet. Skade, at Tuteins gravmæle, som jo var det, han omtalte i digtet, ikke findes mere. En svensk skribent har for nylig i »Ord och Bild« fortalt, at Tuteins arvinger ikke syntes om monumentet og lod det fjerne efter Abildgaards død, men eftersom Abildgaard døde i 1809, medens Nicander beundrede gravmælet i 1827, har det i alt fald fået lov at stå en lille snes år længere og er vel gået til grunde i den »skrækkelige Tid«, »hvor det endog gik saa vidt, at det ene ejendommelige Mindesmærke blev slaaet i Skærver efter det andet - flere af Wiedewelts Værker have saaledes haft denne Skæbne« - for at citere »Forskønnelsen«.50 Skrås til venstre for denne forsvundne grav står i græsset en senere istandsat, smuk søjle, kronet af en urne og med den næsten obligate bikube på postamentet. »Her hviler til sin høyere Be­ stemmelse« Ulrica Eleonora Timm, der døde i året 1800. Bag søjlen står en prægtig ginkgo biloba, træet, der vokser ved de ja ­ panske templer og hører til de ældste i verden. - Men hvem var Ulrica Eleonora Timm? Det var såmænd klejnsmedens kone fra Skidenstræde. Konstellationen mellem de latinske indskrifter og billedhuggernes klassiske symbolik på den ene side og den jævne

3 6