292633815

KøPFNHAVNS RÅDHUSBibLiOTEK

0%

Stfauk A n.

-

Vejv iser y>

:

'

for

de Besøgende i Kabinettet for

de kommunale Væsener i

Fortid, Nutid og Fremtid.'

(Fortidsvæsenerne findes tilvenstre, Fremtidsvæsenerne tilhøjre, Nutidsvæsenerne i Midten.)

«Det væsentlige i det uvæsentlige­ er væsenligt det uvæsentlige i det væsentliges Væsen. (Mørk - Sørensen.)

------ ----------------

KJØBENHAVN. „Fremtidens1* Forlag. Trykt hos S. L . Møller.

29. Marts 18 83.

INDHOLD.

Side 1

.Belysningsvæsen Skolevæsen................ Vandvæsen . . . . . . . Brandvæsen.............. Politivæsen.. .......... .Fattigvæsen............ Havnevæsen............ Brolægningsvæsen . Befordringsvæsen . . Begravelsesvæsen .. Uvæsen...................... T oldvæ sen.............. Postvæsen.............. ♦. Skolevæsen.............. Forstvæsen . . . . . . . Jagtvæsen................. Krigsvæsen.............. Landvæsen .............. S øvæ sen................... V ejvæ sen............ • • Bygningsvæsen. , . . Skattevæsen............ Pengevæsen ............

2 3 3 4 4

5 5 ■

6 6 7

■ 7 • 7

■ 7 • 7 • 7 • 7 • 7 • 7 '

• 7 • 7 • 7 • 7

Vi ville paa denne Fest-, Fødsels- og Mærkedag- kaste Blikket frem og tilbage paa væsentlige Dage og Begivenheder i Kommunens Liv. Hvilke vi skulle tage af Dage, er vanskeligt at sige, da det først ad Aare- lader sig afgjøre, hvilke der have havt den mest ind­ gribende Betydning. Belysningsvæsenet har fra Absalons og hans Bro­ der Esbern Snares Tid. afgivet et lysende Exempel for andre Hovedstæder. Oprindeligt var Mørket fremher­ skende, men man fik snart Lys i Sagen, og det stod da klarere og klarere for vore oplyste Fædre og Mødre, at man gradvist burde bestige et nyt Trin: Tran. Op­ rindeligt forekom Tran i Støvler, hvoraf det udvandtes ved tør Destillation, men efterhaanden udviklede der sig en hel Tran-Sport (under Ledelse af de saakaldte Trankudske). Den gamle By oplystes gjennemgaaende ved Tran-sparenter; Slagterbutikerne dog nærmest ved Lever-Tran. At T r a n tels Restauration skulde skrive sig fra denne Tidsperiode, er vel kun en Gisning. Vox- ■Lysene fungerede i hine Tider som Spurve i Tranedans; men Forbruget voxede, og dette satte Lysekronen paa Værket. Sic tran sit gloria mundi. Lys anvendtes nu til talrige Fabrikationer, til Stager, Manshetter, Duge, Saxe og andre Lysvirkninger. Det er indlysende, at Tivolis Tælle-Apparat skriver sig fra denne Periode. Nu gik der en Praas op for Alle: Man burde sætte sit Lys under en Skjæppe, da Ga s s e n var det, om­ kring hvilket man skulde samle sig, og set i denne

2 Belysning, maa det betragtes som et Lyspunkt i vor Historie, at det overdroges en Del fremragende Gastro­ nomer at bringe denne Sag til en lykkelig Ende. En almindelig gastrisk Feber udbredte sig, der navnlig yttrede sig ved Gas-Værk i alle Leddc. -— I Kirker an­ vendes Lysningen i Særdeleshed, og altid 3 Gange, hvis Ingen siger til i Tide. Naar man af og til har forsøgt paa at lyse En hjem med en Bergfisk, da har det aldrig staaet lyslevende for den store Befolkning, at denne Methode burde indføres. Lyset inddeles i Dagslys og «Natlys»; Nordlys laas hos Lysestøber Øst. — Dagens brændende Spørgsmaal, det e l e k ­ t r i s ke L y s , har utvivlsomt Fremtiden for sig. Et Forsøg paa at indføre det som National Belysning gik i en elektrisk Galop, og det er nu væsenligst ind­ skrænket til underjordiske Tunneler. En driftig Fabri­ kant har allerede realiseret sit Lager af Parasoller og agter fremtidigt kun at føre Paraelektriconer. Skolevæsenet. Vi nævne dette efter Belysnings­ væsenet paa Grund af Ligheden imellem det legemlige og det aandelige, der dog ikke altid gaa op i en højere Enhed, og særligt kan det ikke negtes, at Modsætningen for den «sorte» Skoles Vedkommende er slaaende, saa- ledes som Billedet viser. Der har herefter udviklet sig en Beslagskole, der dog er forskjellig for Skolebørns og Skolehestes Vedkommende ved de Legemsdele, paa hvilke der lægges Beslag. «Den gamle Skolc» har ofte været en Slaaentorn i Øjet paa Mange, og man har derfor istedetfor den gamle Phalanx paalangs valgt en anden Slagorden paatværs, ved hvilke Kle- verne slaa nogle slemme Slag, og saaledes, at medens tidligere Læreren leverede Stok og Eleverne gav R yg til, saa ere Forholdene nu vendte om og have nærmest udviklet sig til en Art Baghold. Det Slags-maal, man derved har for Øje, ligger noget fjernt,'men den nyere

3 Pædagologik i Forening med en ny Sundhedsvedtægt for Skolerne siges at nære Bagtanker i denne Retning. En Kommission agtes efter Forlydende nedsat i Slagelse. Vandvæsenet. Oprindeligt skaffede man sig Vand ved Hjælp af Poste, hvorfor «Vandvæsenet» den Gang posteredes under «Postvæsenet», men da Postamentet, hvorpaa det Hele hvilede, var noget usikkert, og man tidt »faldt i Brønden», gik man over til at bygge sig et Vandværk. Dette har undertiden været lidt værk- bruddent, men er i det Store og Hele tilfredsstillende. Det er anlagt efter en stor Maalestok, efter alle Nutidens Fordringer og alle Vandkunstens Regler, men skjøndt man ved Beregning af Anlæget, som det vil erindres, har an­ vendt endog den høiere Algebra, er der ofte fremkommet noget temmelig vandartet Alge-Brakvand, ligesom Vand­ sneglene heller ikke bidrog synderlig til at hæve Vandet. Vandbækken, hvorigjennem Tilførslen sker, er upaa- klagelig; Vandet siver derfra paa en infiltret Maade igjen- nem Filter, som bagefter anvendes af Hattemagerne, ihvorvel det mindre er Vandet, der fremkalder Hatte, end det Stænk, der hyppigt kommes i Vandet, og som virker ødelæggende paa de dyriske Organismer. Vand­ manden, der har en høj Stjerne, skaffer stundom Folk Vandskræk. — Koldt Vand slaas hyppigt i Blodet. Det fremgaar tilstrækkeligt af det herhen hørende Billede, hvorledes man har tænkt sig i de kommende Tidel' at undgaa den tidligere Vandalisme og at faa Vandet til at gaa i Folk paa en saa behagelig og be­ kvem Maade for Forbrugeren som muligt, appasset efter alle Arter, Aldere og Kjøn. I 1874 gik Vandal erne over til Kronesystemet. , Brandvæsenets Opgave er at bekæmpe og udrydde alt — hvad der er brandfarligt. Man maa derfor ikke rive altfor mange Brandere af, haar Talen er om dette Væsen, og vi gaa over til

H

6 at falde en Brosten fra deres Hjerter ved hvert Slag, de gjøre. Som en Slags underholdende Bestillingsmænd ere de saakaldte Stenslidere ansatte, hvilke ofte. faa de mere adstadige Medborgere til at ryge i Flint; deres Antal vil neppe formindskes, naar fremtidigt Jomfruer ogsaa skulle overtage denne Del af Mandens Gjerning. Befordriiigsvæsenet udvikler sig — som det vil sés ved en nærmere Betragtning — i en f l y v e n d e Fart, dog mindre for Embedsstanden, for hvilken der kræves en længere Tid til Befordring til et Embede, hvorimod det sker lettere til andre Steder. Kaperkjørslen med Kaffemøllerne er nit kun en Kapricc, da Bønderne brændte sig paa dem; de gamle Kaffemøller have dog altid givet Stødet til Befordringer til de koldere Egne, hvor Kulden forhindrer, at Kaffen brændes ad natur­ lig Vej. Man vil som bekjendt i Fremtiden søge at naa derhen ved Luftballoner, thi man mener, at «noch ist Polen nicht forloren«, men det er meget tvivlsomt om dette Kaffemonopol vil falde i Bismarcks Smag. Nordostpassagen er jo nu i alt Fald aaben, men for Petersens Passage er der vedblivende Hindringer til­ stede ; Gjennembrydningen af disse vil være en smuk P'remtidsopgave for det geografiske Selskab. Begravelsesvæsenet. Dette er ifærd med at under- gaa en tildels radikal P'orandring, da det gamle System undergraver Samfundet. Man agter at bibeholde Be­ gravelser i Udvalg, skjøndt det ikke med Bestemthed kan siges, om man ikke derved alligevel brænder sig. Der er dog noget graverende ved de nuværende For­ hold, og det nytter kun lidet, at Graveurerne ere kiste­ glade og søge at gjøre Overgangen saa let som muligt: Undergangen er forestaaende, og de falde i den Grav, de grave for Andre. Medens man hidtil er kommen af Asken og i Ilden, -agter man fremtidigt— og Tanken er ikke ilde — at tage af Asken i Urnen, af hvilken

7 Proces Asketerne vente sig store Resultater, men det maa være «Fremtiden» forbeholdt at fælde sin Dom herover. Officierer foretrække Liniebegravelser. Man har ogsaa istedetfor en Askeurne tænkt paa en Askepot, men det kan ikke paa nærværende Tids­ punkt afgjøres, om dette lader sig opføre. Uvæsenet. Dette deles i L a vs væs ene t , der sta­ digt er i, Ulave, og S na v s væs enet , som især florerer paa de to aarlige Flyttedage (cfr. det bekjendte Tone­ maleri: Husaren-Ritt/af Prof. Loppedans) med det vise Formaal for Øje at tvinge Folk til at holde sig hjemme Og blive boende, hvor de cre, samt ikke mukke, nåar det stikker dem, men kjønt holde Bøtte. Denne af­ hentes ved Dørene, hvor der ikke er Porte, hvilket kaldes «Eøttcsystemet» i Modsætning til «Tøndesy- stemet», der kun er tilladt Fastelavns Mandag, naar man slaar Katten af Tønden, imod hvilket Uvæsen der ventes nedlagt en kraftig Protest fra Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Der er endnu tilbage at omtale Toldvæsenet, Post­ væsenet, Skolevæsenet, Forstvæsenet, Jagtvæsenet, Krigsvæsenet, Landvæsenet, Søvæsenet, Vejvæsenet, Bygningsvæsenet, Skattevæsenet og Pengevæsenet, men da vi ikke ville gjøre altfor meget Væsen af de mange Væsener, der staa i nærmere eller fjernere Berøring med Kommunen, ville vi bede Enhver iaften glæde sig over de talrige skjønne Væsener, der have givet Møde, og slutte med det gamle Ord: «væ’senartig!»

ii