Hustømrerforeningen300År_1691-1991

D e t va r ikke b lo t b y g n in g er, skib e, ha vn e, tø m rern e p å to g sig at fo rfæ rd ig e , m en m ø lleb y g g eri va r o g så en vigtig g ren a f h å n d væ rket. (Illu stra tio n e n e r fr a O la u s M a g n u s, ca. å r 1500)

med laugenes historie, hvoraf det hele ud­ springer. Foreningen kan derfor føres helt tilbage til 1515 , da tømrermestre og svende i Køben­ havn samledes i landets første „Tømmer- laug“ . Laugene går nok endnu længere tilba­ ge. „Tømmermænnene“ var blandt de første håndværk, derom kan der næppe være tvivl. Huse skulle jo bygges, så tømmermænd har været påfærde fra det første træ blev fældet. De allerførste blev kaldt „smede“ . Man havde både træsmede, stensmede og jernsmede. Fortidens bygninger var beskedne, de fleste kun et enkelt stokværk høje og kun indehol­ dende eet rum, der kunne være forsynet med små sidegange, det vi i dag ville kalde værel­ ser. En luksus som vinduer kendtes ikke i fortiden. Glas var en kostbar vare, hvis den overhovedet fandtes. De fleste huse måtte nøjes med et lyrehul i tåget, hvor igennem røgen fra bålet i stuens midte kunne drive ud. Senere kom svineblærer til som det første vinduesglas, langt senere kom rigtigt glas. Det var primitivt byggeri, men tømmer havde

man og brugte det i rigt omfang. Bindings­ værk var almindeligt og til bindingsværk hør­ te erfarne tømmermænd. Blokhussten var en anden almindelig bygningsform. Øksen var tømrerens vigtigste værktøj. Ganske vist fandtes både sav og høvl, men de blev væsent­ ligt benyttet, hvor tømmeret skulle have en finere afpudsning. File, bor og stemmejern er blandt danske gravfund fra forne tider, meget af det i en udformning, som vi næsten bruger dem i dag. Kirkebyggeri var omfattende i årene efter kristendommens indførelse, og de fleste har været opført i træ. Først efter ca. 1150 blev mursten almindelige i Danmark. Det meste af arbejdet har været udført i hånden. Kun få steder har der været vandkraft til at drive savene. På mange måder var husene totalt forskellige fra de bygninger vi kender i dag. Skorstene var for eksempel langtfra en selv­ følge selv op i mod midten af årtusindet. Christian den 2 ., der engang ved vintertide skulle foretage en rejse på Sjælland, gav ordre til at søge „herberge hvor en skorsten er“ -

9