Hustømrerforeningen300År_1691-1991

Vi har i det foregående set lidt på den tid for håndværkere, der lå forud for laugenes dan­ nelse. V i ved, at omkring år 1500 var der ganske mange selvstændige håndværkere, men de gamle annaler nævner også medhjæl­ pere, drenge eller svende, altså tilsyneladende en organisatorisk opbygning, som vi kender den i vore dage. Nogen større forskel på mestre og svende har der næppe været i de første mange år af laugstiden. Måske har svendene været ikke blot beskæftiget hos mestrene eller disses enker, men sikkert også boet og spist under mesterens tag. Herom er de gamle kilder no­ get usikre. Det ser ud, som om der har været en forskel på dette område mellem friluftshånd- værkeme - det vil sige murere og tømrere - og dem, der arbejdede på værksted. V i ved dog også, at der helt op i vort eget århundrede har været svende, der ikke blot arbejdede for, men også blev underbragt og spiste hos mesteren. I begyndelsen a f 1500 tallet stod håndværker­ ne tilsluttet forskellige gilder, for de køben­ havnske tømreres vedkommende således Skt. Andreas gildet, Apostelen“ tillov hæder og ære. I 1515 kommer tømmermændenes laugsskrå - til verden. Hustømrerforeningen blev stiftet den 2 9 . juni 1515 , da svendene fik deres egne laugsartikler. Der skete på dette tidspunkt en stærk udvidel­ se a f tømrernes antal. 1510 findes der på en fortegnelse over Københavns våbenføre mandskab f.eks. 6 snedkere og 6 bødkere, men ikke mindre end 20 tømmermænd, der bortset fra en enkelt Bo Tømmermand - mø­ der uden medhjælpere. Tømrerne udgør en del af byens vagtmandskab og er pligtige til krigstjeneste, men de havde desuden i tilfælde af brand en særlig forpligtelse til at møde på brandstedet med stiger og fyrhager og gøre deres bedste for at standse ilden. Tømmermændenes laug blev en kendsger-

Ejendommeligt er det, at skorstenene i lang tid ikke var murede, men at også de hørte til tømrernes fag. Begrebet „tømrer“ dukker først op på omtrent samme tid. Ganske vist ved vi fra Slesvigs stadsret - fra ca. 1200 - at man deri taler om „carpentarii“ , antagelig tømrere. Men først sent i det 14 . århundrede bliver begrebet „tømmermænd“ almindeligt, og da først efter at murerfaget som noget nyt er kommet til. Der er også tømmermænd i provinsen. Hånd­ værk er som helhed i udvikling. I Københavns jordebog fra ca. 1400 nævnes kun een tøm­ mermand, men 7 skræddere, 9 bagere og 13 skomagere. Omkring 1510 indeholder for­ tegnelsen over Københavns våbenføre mænd navnene på 20 tømmermænd. Tømmeret hentede man selv ... Det er omkring samme tid, at man begynder at få et indblik i, hvad tømrerne lavede. Det viser dronning Kristines regnskaber fra byggeri i Odense. En tømmermand fik i 1506 tre skil­ ling for at have gjort en port færdig, et par år efter fik en tømmermand „selvfemte“ fire mark for 8 dages arbejde på et hus. Selvfemte betød formentlig, at han havde fire svende med sig. 1510 fik Hans Tømmermand 3 skil­ ling og to tømmermænd, som hjalp ham, 4 hvid for at opstille et skillerum i en stue. Tømrerne hentede på den tid formentlig deres tømmer selv i nærliggende skove og i midten af århundredet begyndte man allerede at klage over, at skovene leden ilde medfart. 1 1551 var det så slemt, at udførsel af egetømmer helt blev forbudt, i 1577 forbydes det bønderne i Jylland at opføre bulhuse, der slugte meget tømmer. I stedet skulle der bygges med bin­ dingsværk, gavlene skulle være af ler eller sten, og i byerne søgte man at gøre stenhuse til det almindelige.

10