Hustømrerforeningen300År_1691-1991

og ubillig pris“ . 1613 gentager Chr. IV for­ bundet mod laugene, fordi „lavene på det højeste besværer vore undersåtter“ . Og det var igen priserne det var galt med. Det var noget af en katastrofe for håndværks­ fagene, der pludselig var helt blottet for love og bestemmelser. Situationen var uholdbar, og i 1621 tillades det igen at indføre love og bestemmelser for håndværket, laugene var i korthed genindført, men med betydelige lem­ pelser med hensyn til optagelse af nye med­ lemmer. Men det har nok også været nødven­ digt. Vi ved, at bødkerne i Odense omkring 1620 af en ny mester krævede, at han den dag han „frembar sin mestergeming“ , skulle give laugsbrødrene en tønde øl, en salt ret (skinke)

deres skrå (lov) for at hindre, at „unyttige folk tager arbejdet fra dem“ , og andre håndværke­ re klager over, „hvorledes dem fra både ind­ vånere og udlændiske sker stor skade på deres embede“ . Bygningsarbejderne dengang var rejsende folkefærd, og protesterne skal nok ses i lyset heraf. Håndlangere blev også brugt, men ikke egentlig ufaglærte, som vi kender det i dag. Dengang var det ofte elever fra latinskoleme. Som tidligere nævnt kom der forordninger, hvorefter laugene blev forbudt, men det er tvivlsomt om de er blevet efterfulgt. Det skete formentlig først efter år 1600 i Chr. IVs rege­ ringstid og årsagen: Skrædere og skomagere solgte deres frembringelser „ for en ulidelig

15