Hustømrerforeningen300År_1691-1991

tegn sig på, at de gyldne tider var forbi. Forlø­ bere var slaget på Reden i 1801 og Køben­ havns bombardement i 1807 . Disse omstæn­ digheder forrykkede de økonomiske forhold ganske afgørende, og den statsbankerot, der slog igennem i 1813 , viste sig allerede truende i horisonten. Stats-bankerotten Genopførelsen a f Christiansborg slot trak i langdrag. I 1808 blev taget afbundet, og alle­ rede året efter besluttede man, at rejsegildet måtte bortfalde. 30 tømrere, 31 murere, 23 stenhuggere, 1 1 0 soldater og 6 underofficerer var beskæftiget ved byggeriet. Til deling fik denne styrke 472 rigsdaler i rejsegildepenge. Det var i disse år, at priserne i den danske hovedstad - ja i det hele land - viste en stærkt stigende tendens. Det havde også betydning for tømrerlønningeme, der i 1811 fik kom­ missionen til at klage over en følelig og tilta­ gende mangel på svende, der drev daglønnen op til „svimlende højder“ . Sker der ingen ændring - lød det fra kommissionen - vil man inden længe være nødt til at betale en tømrer­ svend fire til fem rigsdaler pr. dag. Mangelen på svende søgte man at afhjælpe ved at udtage 20-30 mand fra det militære mandskab til oplæring i murer- og tømrerprofessionen, så­ ledes at de hurtigst muligt kunne blive svende. Udlæringen skulle navnlig ske ved offentlige arbejder. Der var to afgørende årsager til mangelen på håndværkersvende i Danmark, for det første, at tyske svende nu var bundet af den tyske lovgivning, således at de var bundet til hjemstavnen og endvidere, at der var så få indfødte - altså danske - tømrerlærlinge. Det hang igen sammen med, at det ikke svarede regning for ubemidlede forældre at lade deres sønner komme i tømrerlære. Drengene fik hverken kost eller logi hos mesteren og gik ledige en stor del a f vinteren.

Resultatet af en række forhandlinger, blev en ændring, der fremgik af en kongelig placat i maj 1812 , der for murernes og tømrernes vedkommende begrænsede de friere bestem­ melser om opsigelsesret. Fremtidig skulle så­ vel svende som mestre i de to fag benytte et længere varsel, og ingen tømrer- eller murer­ svend kunne få borgerskab som frimester, før han havde bevist sin duelighed ved at forfær­ dige et mesterstykke. Endelig skulle hver mester i de to professioner beskæftige et be­ stemt antal drenge, fastsat efter det antal svende, mesteren beskæftigede. Akkordsystemet slår igennem Det var i disse år, at akkordsystemet virkelig slog igennem. Svendene forlangte i stedet for dagløn akkordpriser, som medførte, at de fik en fortjeneste, der var betydeligt større „en hvad prisernes stigning i billighed retfærdig­ gjorde“ hed det i en henvendelse fra mestrene til kancelliet. Kancelliet foreslog at der blev indført officielle takster på tømrerarbejde, og i 1813 kom der en „Placat“ som nøje angav tømrer- og murersvendenes arbejdstid og fastsatte deres dagløn til 4 mark 8 skilling i sommertiden og 3 mark 12 skilling i vinter­ månederne, bekendtgjorde en takst for ak­ kordarbejde, som ikke måtte fraviges, lige­ som den afskaffede al ekstrabetaling. Der var i disse år en tilbagegang for bygnings­ håndværkerne, som påvist tidligere havde op­ levet gyldne år i forbindelse med genopret­ ningen af de skader, der var opstået i Køben­ havn. Den frihed, svendene havde fået til at blive frimestre, blev begrænset, og det var nøje i takt med tiden før den truende stats­ bankerot. Der var samtidig en stærk bevægel­ se igang for at få reduceret svendelønninger­ ne, men da der samtidig var dyrtid i landet, manede det åbenbart til forsigtighed.

33