Forskønnelsen_1919

294529837

294529837 101

MDeiMvis komune

FORSKØNNELSEN ILLUSTRERET TIDSSKRIFT UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

r n IX. AARGANG ©

KJØBENHAVN • MCMXIX

K ø b e n h a v n s K oqqenebibliqtksbb iU i* .'.HOVEDBIBLIOTEKET «T»

/> 0 9 . 7 0 1> ^ (o f

Bd.. 9 T?: MX- I

REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN

N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELK IÆR

(* betegner, at den paagældende Artikel er illustreret) INDHOLDSFORTEGNELSE

side B la a g a a r d s p la d s ......................................................................................................................................... 1 T h o rv a ld se n s M u s e u m .......................•.......................................... 7 *G am le G ravm æ ler p a a Si. J o h a n n is og St. R oehus K irk eg aard e i N ü rn b erg . Af G eorg N ygaard ..................................................................................................................................... 9 D y r e h a v e n ............................................................................................................................................. 17, 36 *Et og a n d e t om G ader, P arker og M o n um en te r. AfP.J o h a n s e n ..............................25, 37 ''S p red te In d try k af S to ck h o lm sk e F o rsk ø n n elsesb estræ b e lse r.III. P lakater. Af H e n ­ ning B r ø c h n e r 45 •'R osenborg H a v e ........................................................................................................................... 53,61, 76 B ørns Ø d e læ g g e ls e s ly s t.......................................................................... •.............. 65 ''F re d e rik sb e rg H a v e og S ø n d e rm a rk e n ......................................................................................... 69 B yens H a v er af J. P. A n d e r s e n ........................................................................................................ 75 *O m d an n ed e F æ stn in g svæ rk er (Ø rsted sp ark en — B otanisk H av e — Ø stre A n læ g — K a ste lsp ark en — C h ristia n sh a v n s V o ld ) .................................................................................. 77 M artin N y ro p .................................................................................... 83 ''O m b y g n in g af et H u s i N y b ro g a d e ............................................................................................... 83 *P lakatrevu. Af H enn ing B r ø c h n e r ............................................................................................. 85 O m d a n n e d e F æ stn in g svæ rk er. Af A age H ansen . . ............... 91 Skilte. Af S vend A age H a n s e n ........................................................................................................ 92' AF BYENS DAGBOG . B yens R e n lig h e d .............................................................. 3, 6 ''PRÆ M IE R ED E NY BYGN ING ER ........................................................................................ 8,42, 52 *BLADE AF BYENS B IL L E D B O G ........................................................................................... 67, 68 FO R EN IN G SM ED D E L E L SER . F o rd e lin g af K u n s tv æ rk e r ............................................................................................................... 5 T il M ed lem m ern e ( F o rs k ø n n e ls e n )........................................................................................... 7 N y e M e d le m m e r 24, 35, 60, 67 G aver til F o re n in g e n ........................................................................................................... 16,24, 36 E k strak t af A a rsb e re tn in g e n for 1918....................................................................................... 19 G e n e ra lfo rsam lin g e n 27/2 1919 .................................................................................................... 35 F o re n in g e n s A a rsm e d a ille ............................................................................................................ 36 B esøg p a a C h ris tia n s b o rg ............................................................................................................. 44 S alg af K u n s tb la d e ............................................................................................................................ 44 M E D L EM S FO R T E G N E L S E .................................................................................................... I —XXX

2 0 0 8 1

BILLEDFORTEGNELSE

S id e

Leon W elam son: K on sum en tb lad et : Landstorm och skytte. 47 W ilh. Kåge: A telje-fästen ............................... 47 E igil Schwab: Svart och h v i t t .................... 48 Einar N erm ann: Ronny J o h a n s s o n 49 E igil Schwab: M erced es................................. 50 K. F. U. M .’s B ygn ing i Rosenborggade . . . . 52 Om bygningen af E jendomm en Strandgade 36 ..................... 52 Rosenborg (V ign et)................................................ 53 U d sigt over P lænen foran Matzens M ind es­ mærke i Rosenborg H a v e ............................... 54 U d sigt m od Marmorkirken fra Rosenborg H a v e ........................................................................ 55 H erkules P avillon en s B agside . . 5 6 H erkules P a v illo n e n ........................ Rosen- . 57 H. C. Andersen S ta tu e n ............... borg . 57 Porten mod Landemæ rket H ave . 58 Porten mod K u n s tm u s e e t . 5 9 Plan over Rosenborg H a v e ............................... 60 E jendomm en V andkunsten 8 ............... 67 Dør paa Arkitekt G. Tvedes Ejendom , N y ­ brogade 1 8 ............................................................. 68 Frederiksberg S l o t ................................................. 69 Parti fra Frederiksberg H a v e .......................... 71 do. 73 do. 75 Fra Ørstedsparken ................................................ 77 do. 78 Fra Botanisk H a v e ................................................ 79 Fra Østre A n læ g ..................................................... 80 Fra K astelspark en.................................................. 80 Fra Ch ristian shavns V o l d ................................. 81 do. 82 4 B illeder af E jendomm en Nybrogade 8 før og efter Om bygningen ................................... 83 D anske Plakater: Oluf N ielsen : H and elsstand en s Forsik­ rings A /S ................................. 86 do. : ArbejdernesFæ llesorgani- sationsBrændselsforr.A /S. 87 U lk-Jensen: P o litik e n ..................................... 88 Thor B øgelund: F ly v e u d s tillin g ............... 88 do. : E d d er k o p p en .................... 88 Sven Brasch : World C in em a ...................... 89 Axel Nygaard: Forening for Kunsthaand- væ r k .......................................... 89 do. : C. Th. Rom. H averedska­ ber ............................................ 89 Vald. Andersen: Sønderjysk L andsind­ sam ling ............................ 90 47 do.

Paladshotellet paa R a ad h u sp lad sen ............. 8 Gam le Gravmæler fra Nürnberg: W enzel Jamnitzers Epitafium ...................... 9 Udsigt over St. Johannis Kirkegaard . . . . 9 Albrecht Dürers G r a v ....................................... 10 D en saakaldte »Hans Sachs G rav« 10 Fru Barbara v. W olkensteins Epitafium . 11 Gravplade m ed U d sm yk n in g i gothisk Stil 11 E lias Lenckers G r a v p la d e .............................. 12 A lexius Müntzers G ravm æ le.......................... 12 Peter V ischers E p ita fium ................................. 13 Epitafium fra Slutn. af 17. Aarhundrede. 13 Georg Schnabls Epitafium .............................. 14 Eksempel paa Epitafium m ed mønstret B a g g ru n d ............................................................. 14 Karakteristisk Gravplade fra første H a lv ­ del af 16. A a rh u n d r ed e................................. 15 Gravplade over en ung Mand. Første H alvdel af 16. A a rh u n d r ed e...................... 15 Balthasar Schw eitfas’ G ravp lad e................ 15 Indgangen fra Rosenborg H ave fra Kron­ p rin sessegade ........................................................ 25 Trærække langs Østerbrogade paa Stræk­ n in gen m ellem Stockholm sgade og Øster- farim agsgad e......................................................... 27 Ø stergad e.................................................................... 27 Gade i N y b od er....................................................... 28 A. C lemm ensens Forslag til en B ygn ing med B uegange paa N ikolai P la d s........................ 29 N y to rv : • 29 H eerings Gaard i Overgaden n. V................. 30 Stanleys Gaard i Overgaden o. V ................... 31 Fra Christianshavns K a n a l............................... 33 Frederik VI’s Statue i Frederiksberg H ave 37 To af M euniers Broncestatuer ved N y Carls­ berg G ly p to te k et............... 39 D ronning Caroline Amalie Statuen i Rosen­ borg H a v e ............................................................. 40 M indesmærket for Professor H. Matzen i Rosenborg H a v e ................................................ 41 H esten paa Kongens Nytorv (V ig n e t) 42 M anufakturhandlerforeningens Stiftelse i B r a g e sg a d e ........................................................... 42 E jendomm en Amagerbrogade 1 3 6 ................ 43 E jendom paa Hjørnet af Chr. IX ’ Gade og N y Ø sterg ad e....................................................... 43 Serum institutets A dm inistrationsbygning . 44 Svenske Gadeplakater: W ilh. Kåge: U tställing av äldre kyrklig k o n s t .................................................................... 45 E igil Schwab: Läs N a g g a n .......................... 46

B L A A G A A R D S PLADS »

Fra de Kunstnere*), der h a r haft m e d denne S a g at gøre, er der in d k om m e t et F orslag om v i s s e Ændringer, deriblandt et F orslag som han ik k e tv iv le d e om vild e blive taget til Følge, n em lig om F ly tn in g a f det Nødtørftshus, som s k æ m m e r P l a d s e n P ersonlig v a r han ik k e nogen Tilhæ n g e r a f U d sm y k n in g e n a f B laaga ard spla ds. Han h a v d e ingen S m a g for raffineret K u n s t og troede at den B efo lkn in g der bor deromkring, i alt Fald i lange Tider ik k e v il faa S m a g for saadan raffineret Kunst. Derfor kunde han p e rson lig uden i nogen Maade a t ville o p k a ste s ig til Sm a g s d o m m e r kun sige, at der v a r én Ting v e d Forslaget, der tiltalte ham, n em lig at det i væ s e n tlig Grad g a a r ud pa a a t d æ k k e d e n U d s m y k n i n g , d e r e r p a a P l a d s e n , m e d G r ø n t . Jo m e re der kunde k om m e a f dette, desto m ere følte han s ig til­ talt a f O rdn ing en ; saa s y n t e s han g a n s k e vist, m an kunde h a v e sp a ret det, der er under det g r ø n n e .............. '< B o r gm e s te r K a p e r i Borgerrepræ sen tation en s Møde den 27. N o v em b e r 1918.

M a n vil m a a sk e huske (eller maa- ske hu sk e r m an det ikke; th i d e r sk e r fra Dag til Dag i disse T ider s a a meget, a t en menneskelig H jerne m a a tte sprænges, hvis den skulde opb ev a re det a ltsamm en ), a t d er fo r en h a lv Snes A ar siden v a r Tale om a t an bringe en deko ra tiv Brønd p aa Blaa- g aa rd s Plads. Skitsen v a r u d fø rt a f M aleren T h . P h i l i p s e n og fremstille de to Bryggerknægte, d e r b a r et Ø ltræ , ud a f hvis Spunds V ande t skulde springe. Det v a r en Gentagelse a f den Ic é om offentlige P ladsers Udsmykning, som i tyske Byer h a r sa t sa a m ange h en rivende Spo r og b id rage t til a t gøre de syd- og m e llem ty ske Byer m o rsom m e a t fæ rdes i. P lanen v a r anbefa le t a f Fæ llesudvalget til kunstne riske For- m aa ls F remm e og syn tes en Tid at h av e de bedste Udsig ter til a t blive genn em fø rt; m en sa a begynd te de s p i d s b o r g e r l i g e I n d v e n d i n g e r a t gøre sig gæ ldende. Æ d rue ligheds- m o ra len blev fø rt i M arken; en »Te m- p e r e n z l e r « spurgte i »Soc. Dem.«, om det v a r »rigtigt i vo re A fho ldstider a t rejse et sa a d a n t Springvand«, og i dette fo rtv iv let ulogiske Spor fø rtes D eba tten Spalte op og Spalte ned i en Række k jøbenhavn ske Dagblade. Det eneste Spø rgsm aal, som i denne Sag bu rde h av e h a ft nogen Vægt, om G ruppen v a r g o d set fra et kun stne risk S tandpunk t, blev skubbe t fuldstænd ig til Side; a t et sa a d a n t Monu-

m en t »forherligede D rikkeriet« , v a r det eneste Synspunkt, som dets Mods tand e re kunde finde, og dette Vrøvl fik om sider P lanen kvalt. D er s ta a r i D resden en overo rden tlig m o rsom Figur »Der Gånsedieb«. Den fo restiller en m iddelalderlig ty sk Skolar, d er ho ld e r en baskende Gaas unde r sin hø jre A rm , m ens h an med den ven stre H aand g ribe r en, d er søger at flygte b o rt mellem h an s Fødder. Det e r en hø jst forkastelig H and ling at stjæ le Gæs; d e r er dem , d e r an se r den for nok sa a fo rk a ste lig som a t drikke det 01, m an h a r be ta lt; m en d er e r ingen F o rsv a re r a f den personlige E jendom sret, d er b e trag te r »Der Gånsedieb« som en Forherligelse a f Tyveri. I det hele tag e t e r det en Mis- fo rstaae lse a f enhv e r Sku lp tu r dei opstilles i fri Luft a t forlange, a t den skal »forherlige« et eller and e t Begreb. Man k an for a t forherlige et eller an det Menneske opstille et Monument, en P o rtræ ts ta tu e el. 1.; saad an n e bliv e r ju st ikke altid til Forherligelse for den paagæ ldende ; m en det ligger da i, a t K un stne ren ikke h a r m ag te t Opgaven. H vo r et Begreb skal fo rh e rliges i Skulptur, m islykkes det sa a at sige altid; m an be trag te D anm a rk s m onum en te t e ller T e g n e r s Gruppe til Forherligelse a f N i e l s F i n s e n s Opdagelse a f Lyse ts lægende K raft. D a de filistrøse Indvend inger h av de besejre t Philipsens Bryggerknægte, træ n g te Spø rg sm aa le t sig i Fo rg run den, hv ad m an da skulde anbringe 1

*) Arkitekt IVAR BENTSEN o g B illed hu gger KAI N i e l s e n . Red. F o r s k ø n n e l s e n , ix . a a r g a n g . 1919 . Nr. 1 .

ke skal væ re sagt, a t m an m ed Flid skulde h av e udsøg t en D u sinkun s tn e r til a t løse Opgaven, som den — ud fra vage og ha lv t g enn em tæ nk te F o rud sæ tn inge r — v a r k om m en til a t fo re ­ ligge. — i Hele A rrangem en te t e r tæ n k t som en A rbe jde ts Forherligelse. Det e r ganske ubegribeligt, a t h an ikke, sa a sn a rt h an h avd e den fø rste G ruppe fæ rd ig i L er, saa , a t den u d try k te det stik m od sa tte . N ed tryk th ed , Tynge, U nd e rka ste lse u n d e r det uundgaaeli- ge u d try k k e r disse Sk ikke lser b aad e ved deres u na tu rlig t samm enbø jede og samm en træ ng te Holdning og ved deres Ansig tsud tryk , d e r v id n e r om Fo rkuelse og dum p H aab lø sh ed . Saa lang t som muligt fra en Sym bo lisering endsige en Forherlige lse a f den m o d erne A rbe jderbevæge lse, d e r netop e r ra n k — og h a r væ ld ig t A lbuerum . Dette fik væ re . Af dem , d e r e r jæ v n lige Gæ ste r p a a P ladsen , fo rs ta a r v ist kun de fæ rre s te Symbo liken . H vad de d e rim od fo rs ta a r, er, a t de Skikkelser, som sidde r der, e r h æ s l i g e , og d er h ø r e r en hø je re kun stne risk K u ltu r til a t fo rs ta a det hæ sliges Berettigelse i Kunsten , end m an k a n fo rlange a f de 95 % a f D anm a rk s ja af hele den civ iliserede V erden s Befolkning. De vil ikke kendes ved de mongolske Ansig tstyper, de grove L emm e r, de ska ldede H ov ed e r og den — i a lt Fald i deres Øjne — ganske um o tiv e red e M ange lpaaB ek læ dn ing , som disse »Figurer« udv iser. Fo r dem e r a lt d e tte kun G rim heden i po ten se re t Skikkelse, og Folket h a d e r G rimheden , som den h a d e r A rm o den. A rbe jdernes S træ b en og Kamp h a r jo netop det M aal a t k om m e b o rt fra A rm oden og dennes uadskillelige Følgesvend Hæsligheden , og det rø b e r en ufattelig Mangel p a a F o rs taa -“/ else a f A rbe jde rstanden s Følelser, a t m an h a r m en t netop a t vise denne S tand en Æ r e ved a t anb ringe et saa- d an t P anop tikon dér, h v o r den fæ rdes. Vi h a r lades os fo rtæ lle nogle Bemæ rkn ing e r af en v e lk læ d t A rbe jder i Rosenborg H ave en Gang i Somm er. »Se«, sagde h an til en K am e ra t, ide t h an pegede p aa T e g n e r s D an se rind e b rønd , »den skal s ta a her! Vi skal nøjes med de g rimm e F igurer p a a

p a a B laagaa rd sp lad s, og m an søgte da e fte r noget, m an kunde forherlige. B laagaa rd sp lad s ligger i et Arbejder- .k v a rte r, og den Tanke laa da næ r, at det m a a tte væ re noget, d er kunde glæde de M ennesker, som efter D a gens Hede søgte Hvile p a a dette K v a rte rs eneste a abn e Plads. Man kunde h av e re jst et M onum en t ove r en Arbe jderfø re r; v a r d e tb le v e t et godt Monum en t, h avd e næ pp e nogen, p a a hvilket politisk S tandpun k t h an end stod , h a ft noget de rim od a t indvende, og a fpasse t e fter Rummet kunde en k ra ftig og k a rak te ris tisk M andssta tue godt h av e d ann e t et behageligt Midtpunk t p a a P ladsen , sam tid ig m ed at den fo rherligede den Idé, som A rbejd e rfø re ren h avd e kæm p e t for. Men m an valg te a t fo rherlige selve A rbejdets Idé i sym bo lske Skikkelser, og d e rm ed v a r det p aa F o rh a a n d givet, a t he leVæ rke t m a a tte m islykkes. H av de m an valg t a t opstille rea listisk opfa ttede A rb e jd e rtyp e r langs Pladsens Sider, sv a rend e til M e u n i e r s præg tige A rbe jdersk ikke lser, vi k en d e r fra Afstøbn ingerne i G lyp to tekshaven , sa a v a r S y m b o l i k e n jo ganske vist bleven noget fattig ; m en m an h avd e da kunn e t faa nogle K un stvæ rk e r, som v a r um idd e lb a rt fo rstaaelige for det Publikum , som v a r næ rm e s t til a t se p aa dem , og selv om den sym bo lske Forherligelse a f A rbe jde t vilde gaa hen ove r H ovede rne p a a dette Publikum , vilde det dog have noget a t glæde sine Øjne ved, hv ilke t dog til syvende og sidst e r K unstens egentlige Maal. K a i N i e l s e n e r en original og b e ty delig Kunstner, vel en a f vo r Tids betydeligste. H an e r en a f dem , som ingen d e r h a r kun stne risk e Følelse, g aa r ligegyldig forbi. H ans Buste af B i n d e s b ø l l e r b isa r; m an kan , den fø rste Gang m an se r den, blive — fo r a t bruge et godt dan sk O rd — galho vede t ove r den ; m en alene det, a t den ikke e fte rlad e r den Følelse a f Tomhed og uendelig Ligegyldighed, som f. Ex. de langs F rue Plads opstillede P o rtræ tbu ste r e fterlade r, viser, a t dens Oph av sm and e r alt and e t end en Dusinkun stne r. Det samm e v ise r h an s Udsmykning af B laagaardsp lads; men h e r h av d e netop en D usinkunstner gjort bed re Fyldest, hvo rm ed ju s t ik- 2

B laagaardsp lads« — og han s B itterhed m od det u re tfæ rd ige Sam fund a fm a lede sig tyde lig t i h an s Ansigt. H e r h a r vi netop Sagens Kærne. Det e r det lette, det legende, det y n defulde, som det ove rvæ ldende F lerta l ønsk e r a t finde i Kunsten. D erfo r e r D rengen m ed Svanen i Rosenborg H ave popu læ r. H an hve rk en sym bo lise re r eller fo rhe rlige r nogetsom- helst, m en vi a lle samm en s ta a r stille og se r p a a h am og g læder os ove r det Div, d e r s tra a le r ud fr a h am , som ove r det rislende Vand , d e r — p aa T rods a f al Mulighed — s tra a le r ud a f Svanens Næb. Blandt Avisindlægene imod P h i l i p - s e n s Bryggerknæg te findes et a f sen e re afdøde G e o r g A c h e n , hvo ri h an fo re s la a r en Tommelise m ed Som mer- fuglen p a a G rund lag a f V. P e d e r s e n s bekend te Tegning, opstillet p aa Blaag aa rd sp lad s. Det v a r i a lt Fald en Idé, d er h avd e enhver Fo rudsæ tn ing fo r a t finde den re tte F o rstaae lse hos unge og gam le. Men den behøvede jo ikke a t spæ nde Ben fo r B ryggerknæg tene , h e r e r P lad ser nok i Kjø- benhavn , som træ n g e r til Kunst, og B ryggerknæg tene v a r ogsaa nok bleven fo rstaaede , ligesom den afholds- mæssige Forargelse ove r dem nok havd e ta b t sig. Det kunde jo væ re et H v id tø lsank e r de bar. D er e r en paaskønne lsesvæ rd ig Iv e r fo r a t delagtiggøre »de b rede Lag« i K u ltu ren s ideelle Goder frem me i Tiden; m en denne Ive r synes i m ange Tilfælde a t væ re om ikke ju st

blind saa dog uendelig ko rtsyne t. De b estemm ende Folk synes, h v o r der skal opstilles Kunst p aa a lfa rV e j, a ltfor tid t a t lade sig lede a f deres egne Forestillinger om, hv ad god Kunst er, Forestillinger, der ofte sn a re re h idrø re r fra, h v ad de h a r lad e t sig fo rtæ lle, end fra deres eget sunde Syn p aa Sagen. De vil give Folket det bed ste, m en b em æ rk e r ikke, a t det, som d e , d e r e r m æ tted e a f Kunst a f alle A rte r og K atego rier lige fra Antiken til den nyeste eu ropæ iske S torfo lkskunst, an se r fo r det bedste, ikke e r det bedste fo r dem , d er ikke h a r Lejlighed til a t fo rdybe sig i ra ffin e re t og genn em ræ sonn e re t Kunstydelse. Det skal væ re en ku linarisk Nydelse a f Rang a t spise K av iar, men a llerede S h ak esp ea re vidste, a t den sto re Hob ikke sæ tte r Pris p a a den Nydelse. Et S tykke Fed teb rød m ed Spegepølse er meget bedre. Der e r meget m e re la ten t Kunstfo rstand i hele det b rede Folk, end m an b ilder sig ind. Den k an ikke give sig U d try k i Ord, m en instink tmæ ssig g ribe r den det re tte , n a a r den s ta a r ove rfo r den fu ldendte Kendsgerning. Kunsten skal ikke lefle fo r den ukul- tiv e rede og ofte v ild led te Smag, m e n h v o r d e n v il t a l e t i l F o l k e t , s k a l d e n t a l e e t S p r o g F o l k e t f o r s t å a r , og uku ltivere t Smag e r ikke det samm e som fo rdæ rv e t Smag. T væ rtim od — den uku ltiv e red eSm ag k an kultiveres; m en B laagaa rd sp lad s i dens n uvæ rend e Skikkelse kultivere r intet.

AF BYENS DAGBOG BYENS RENLIGHED

K j ø b e n h a v n har a lt i d været regnet for at være en snavset By. I »U lysses von Itha- cia« siger Chilian til Trojaneren: ». . . Er Ga­ derne ellers noget rene hos Jer?« og Troja­ neren svarer: »Ja i Juli Maaned er de upaa- klagelige; men Resten af Aaret kan man næppe gaa ud uden Fare for at drukne i Skarn. Kun­ de man gøre saadanne Anstalter, at det aldrig skulde regne, da vilde jeg trodse nogen By at være saa ren som vores.«

I H o l b e r g s Tid var Gaderne altsaa »upaa- klagelige« i tørt Vejr; d. v. s. man druknede ikke i Snavs, naar det ikke regnede, men den Gang som nu indaandede man det pulverise­ rede Snavs, hvilket man i sin Ukendskab til Bacillernes Liv og V irksomhed fandt sig i. Kjøbenhavn regnes vedblivend e for en daar- lig renholdt By. I tørt Vejr er U renligheden ikke stærkt syn lig; man har ikke som i F r e ­ d e r ik III’s Tid Bryggernes, Bagernes og S lag­ 3

K omm unens K ørselsafdeling . . . og de Vogn- mænd, der bistaar dem, kan ikke opfylde de Krav, som man stiller til en hurtig Bortkørsel. D et er den sørgelige M angel paa H este, der her gør sig gæ ldende.« Men selv om man kan give de af Krigen skabte Forhold en D el af Skylden, saa er Sa­ gen ikke udtøm t dermed. Forholdene var h e l­ ler ikke tilfredsstillende før 1914. Vi har foran os liggen d e en Bunke D agb lad sind læ g lige fra 1910 og alle synger de den samm e Vise. Om Sommeren handler den om Støv, om Vinteren om bund løst Pløre og hæ slige Snedriver. Det syn es heraf at fremgaa, at de komm un ale M yn ­ digheder af Grunde, der ikke har noget med Krigen at gøre, er komm en ind i en Slendrian, som de af Krigen skabte Forhold selvfølgelig ikke har gjort det lettere at komme ud af; m en det tør antages, at Forholdene ikke — selv under Krigsforholdene —- var bleven slet saa skandaløse, som de er for Øjeblikket, hvis man inden Krigen havde haft Mod og Evne til at gennem føre de allerede den Gang i høj Grad paakrævede Forbedringer. Om man f.Ex.i større Om fang havde anskaffet Fejemaskiner! D et er ifølge Politivedtægten Grundejernes Pligt at holde Gaderne rene hver ud for sin Façade; men m on Grundejerne egen tlig skulde have n o ­ get im od at afløse denne Pligt im od et aarligt kontant Vederlag, der aldrig kunde rage vidt? Det var dog maaske et Forsøg værd, og selv om M odstanden fra Grundejernes Side — hvad vi tvivler om — skulde være saa stærk, at en m in ­ delig Overenskom st var uigennem førlig, saa kan en Politivedtægt dog ændres. Det er gjort gæ ldende, at Grundejerne er i høj Grad efter­ ladende m ed Udførelsen af denne Pligt, og at Politiet er i høj Grad efterladende med at p aa­ tale Grundejernes Efterladenhed; m en dette Forsøg paa at gøre Ansvaret lige saa flydende, som Fejeskarnet alt i Forvejen er, naar det regner, bør kun tages som det, det er: en tom U ndskyldning. Er de private Grundejere ef­ terladende, afgiver de offentlige M yndigheder, hvor disse fremtræder som Grundejere, et i denne Forbindelse sæ rdeles bek lageligt Eksem ­ pel til Efterfølgelse. Just i d isse D age har der i D agsp ressen været fremført en i høj Grad berettiget Klage over den T ilstand, hvori Slots­ holm en henligger. Vi kunde for at næ vne en d ­ nu et Par Eksempler som enhver K jøbenhav- ner kender, fremhæve den med et m eget m ildt Udtryk malpropre T ilstand, hvori Raadhus- pladsen eller Kvarteret ved den nye Central- postgaard (Bernstorffsgade, T ietgensgade) b e­ finder sig. Eller G yld enløvesgade lan gs Jærn- baneterrænet og Vesterbros Passege, af hvilket sidste Sted v i i 1912 (altsaa læ n ge før Krigen)

ternes »extraordinære Møddinger« liggend e paa alfar Vej og Gade, og det vild e i det h ele taget være uretfærdigt ikke at erkende, at der siden hin Tid er sket store Fremskridt. Men i de senere Aartier syn es der paa dette Felt at være indtraadt en Stagnation, som i den aller­ sidste Tid endog syn es at være udartet til T il­ bagegang. Det forekommer os, at denne T ilbagegang især er iøjnefaldende, hvor det drejer sig om Bortskaffelsen af Sne. I Firserne i forrige Aar- hundrede syntes Snekørselen i K jøbenhavn at være ganske ideelt organiseret, hvorim od Ber­ linerrejsende ved at fortælle om den Forbav­ selse, det vakte, naar de efter et Snefald i det for sin R enlighed berømte Berlin saa Gaderne h en ligge i et ubeskriveligt Uføre en hel Uge, m edens Køretøjer, der saa ud til at stamme fra den store Kurfyrstes Dage, gjorde et v e l­ m ent m en forgæves Forsøg paa at hidføre bedre T ilstande. D isse kom med Tøvejret. Naar dette havde virket en Ugestid, saaat de med H este forspændte Fejem askiner kunde komm e til at virke, varede det ikke en Dag, før Berlin atter var en ren By. H vad R enholdelse angaar, kunde K jøbenhavn i Slutningen det 19. Aar- hundrede v isselig lære overordentlig m eget i og af Berlin; men der er noget tragisk i, at det netop skulde være paa Snekørselens Omraade, at man hentede sin Belæring der. Nu er det her som i Firsernes Berlin Naturmagterne, der udfører den væ sen tlige D el af denne V irksom ­ hed, og efter et nog en lun d e betydeligt Snefald kan man se de sorte Driver lig g e langs For­ tovene i Dagevis. Naar Tøvejret har gjort sin Gerning, er der i de moderat befærdede Gader n og en lun d e fremkommeligt for Fodgængere, m en Kørebanerne er de fleste Steder dækkede af et Lag Slam, som man maa vade igennem , hvis man — hvad der kan være nødvendigt — skal over paa det andet F ortov— et Lag Slam, som det m indste Regnfald forvandler til det frygteligste Pløre, der af Køretøjerne sprøjtes ind paa de væ rgeløse Fodgængere paa For­ tovene og højt op ad H u sen es Fagader, hvor det sine Steder saa kan faa Lov at sidde i Aarevis. Nu maa det indrømmes, at Forholdene f. T. er særlig vanskelige. Det flade Terræn, som K jøbenhavn er bygget paa, medfører, at det af Fugtigheden opsvulm ede Snavs bliver lig g en ­ de, indtil det bortføres ved sæ rlige Foranstalt­ ninger, og til disses Iværksættelse udkræves der et stort Vognmateriel med tilhørende Heste. I et Interview med »Dagens Nyheder« 20/i 2 18 udtaler Borgmester M ø l l e r : »Selv om man faar Sneen og Snavset fejet samm en i Bunker, saa er det m eget svært at faa disse kørt bort.

bragte et i sig selv tilstrækkeligt op lysende B illede (»Forskønnelsen«, 1912, Side 15). Al- lertydeligst træder Forholdet maaske frem i en Gade som Gotersgade langs Muren ved Eksercerpladsen og i K ronprinsessegade langs R osenborg Have. M edens Grundejerne paa den modsatte Side i d isse Gader altid holder deres Fortov i god Stand, er Fortovet langs Muren og H aven altid i fugtigt Vejr dækket af et tommetykt Lag sejgt Dynd. I det store og h ele bunder M iseren vel i, at System et er forældet. H vad der er god Kou- tum e i en lille By, kan være aldeles forkasteligt i en stor, og Regelen om, at H verm and skal feje for sin egen Dør, passer afgjort ikke i en By med 600,000 Indbyggere. Det er en b yd en ­ de N ødvend ighed, at de komm unale M ynd ig­ heder overtager dette Arbejde og Ansvaret for dets forsvarlige Udførelse helt og holdent. Det er ind lysend e, at den af Krigen skabte Situation ikke er gunstig for et indgribende System skifte netop nu; m en det uhyre Antal Arbejdsløse maa kunne afgive en Kraft, som var tilstrækkelig til selv uden indgribende Æn­ dring i selve System et at hidføre blot taalelige T ilstande. I Borgerrepræsentationen paapege­ de det socialdem okratiske M edlem H e d e b o l , at der er Tusinder af led ig e M ennesker, der gerne vil have dette Arbejde, saa naar Borg­ mester M ø l l e r beklagede, at der ved sidste Snefald ikke havde meldt sig tilstrækkelig Ar­ bejdskraft, maa der paa det ene eller andet Punkt ligge en Fejl i O rganisationen. Det, der først og fremmest maa sørges for, er at de samm enfejede Skarnbunker, der aldrig er b le­ H e d e b o l pegede vel paa den Løsning, som en Gang maa komme: Gadernes Skylning; men denne L øsning kræver et større Vandfor­ brug end B yens Vandværker for T iden er i Stand til at dække, og i d isse Tider, hvor Kul ikke alene er kostbare men særdeles van sk e­ lige at tilvejebringe i tilstrækkelig Mængde, ømm er man sig uvilkaarlig ved Tanken om det yderligere store Forbrug af Brændsel, som Foranstaltningen, saa øn sk elig den i sig selv er, vilde foranledige. D esud en kræver den for­ m entlig en betyd elig Forøgelse af N ed fald s­ brøndenes Antal og Størrelse, maaske ogsaa en Ændring af deres T ilslutning til H oved- kloaken. Naar Tiderne en Gang — det ske snart — bedrer sig, vil et Vandværk, der tager Vandet fra Sundet, blive en nødvendig Forud­ sæ tning for Idéens V irk eliggørelse; men inden d e t naaes, vil m eget Vand løbe i Stranden, og i M ellem tiden maa der gøres adskilligt andet. Hvad dette skal bestaa i, bliver det de komm u­ nale M yndigheders Sag at udgranske; vi kan ikke tage d e t for gode Varer, at Opgaven er u løselig. Det er et Herkulesarbejde; men Komm unalbestyrelsen kender sikkert det lære­ rige Sagn om Augias Stald, som H erkules rensede. fyjr FORDELINGEN AF KUNSTVÆRKER BLANDT FORENINGENS MEDLEMMER S o m m edde lt i sidste Hæ fte a f F o r ­ s k ø n n e l s e n vil de til den p lan lag te m e r væ lger fø rst b land t de til Raadig- hed væ rende K un stvæ rk e r, d e rnæ st væ lger det Medlem, d er h a r indm eldt det næ sthø jeste Antal og saa ledes fremdeles. Vi an fø re r h e r P ræm ielisterne : I. Hovedpræm ierne: 1. En seksarmet M essinglysekrone (skænket af F. V. Doberck & Søns Eft.). ven bortførte straks efter Samm enfejningen, ikke bliver splittede af Gadefærdselen, inden de kan anbringes i D agrenovationsvognene. Z inkbeholdere paa H jul, der nem t kunde trans­ porteres af en eller to Mand, kunde maaske anvendes, indtil R enovation svognen kunde komme tilstede og optage deres Indhold (jfr. bl. a. »Forskønnelsen«, 1916, Side 54). m en p aa G rund a f Justitsm in iste rie ts Nægtelse a f Bevilling opgivne Bort­ lodning skæ nkede K un stvæ rk e r bli­ ve fo rde lt b land t Foreningens Med­ lemm e r i Fo rho ld til det Antal nye Medlemmer, de h a r indm e ld t i Fo r­ eningen i T idsrumm e t Vi 1918—31/i 1919, Fordelingen vil fo regaa p aa den M aade, a t det Medlem, d er h a r ind ­ m e ld t det højeste Antal nye Medlem ­ 2. En Porcellænsvase (Bing & Grøndahl). 3. En Sølvske i Etui (Sølvsm ed Ewald N iel- sen>- 5

38. Bogen om Rosenborg ( B e r i n g L i i s b e r g ). 39. Bogen om T ivoli (Festskrift 1918. Skænket af A n d r e a s e n & L a c h m a n n ). 40.—44. 5 Ekspl. af Bogen om K jøbenhavns Toldbod (Festskrift 1917. Skænket af H . A s c h e h o u g & Co.). 45.—54. 10 Ekspl. af Bogen K jøbenhavn — som den er — og som den burde være. II. T illægspræm ier: A . Marmorkirken. (Farvefotolitografi efter T eg­ n in g af K r . K o n g s t a d ). B. Indgangen til Rosenborg H ave. (Træsnit efter T egn in g af K r . K o n g s t a d ). C. M erkurstatuen ved Børsrampen (do.). D. Frederik V I’ Statue (do.). Det e r ikke ude lukket, a t Fortegne l­ sen ove r H ovedp ræm ierne (I.) vil bli­ ve fo røget m ed endnu nogle N um re. Den O pfordring vi re tted e til F o r­ eningens M ed lemm e r om a t h jæ lpe os m ed a t skaffe M ed lem san ta lle t fo røget (se F o r s k ø n n e l s e n 1918, Side 141) b egynd e r a llerede p a a det g læ ­ deligste at bæ re Frugt. Enke lthe­ d e r om Antallet p aa ny indm e ld te M ed lemm e r vil ikke blive givet før i A p rilhæ fte t a f F o r s k ø n n e l s e n . Vore M ed lemm er vil fo rstaa , a t vi e r af- sk a a r e t fra a t give Fo rhaand sop ly s- n inger i s a a H enseende. Vi k an kun op fo rd re M ed lemm erne til h v e r for sit V edkomm ende a t skaffe flest m u ­ lig nye M edlemm er. smelte, at S m u d s o g S n a v s lig g e r tomm e ty k t, at S p o r v e js e ls k a b e ts for store B illetter f l y ­ der alle Steder, a t S p y t t e k l a t t e r o v era lt findes p a a Fortovet, d e t er baade u h y g ie jn is k og grim t. V a r det ik k e en O p g a v e for Foreningen at sæ tte en Mand ind i B o rg erre p ræ sen ta ­ tionen, en Mand der h v e r M ø d e d a g kunde rejse s i g op o g »jvfr. C a to « kunde ende sin Tale m e d : »Forresten m e n e r jeg , a t B y e n burde hol­ des i s øm m e lig ren Stan d «? Æ r b ø d ig s t C. H.

4. En T egn ing ( A x e l A l r i k ). 5. Et Maleri (J. F. A n d e r s e n ). 6. Et Maleri ( A n d e r s e n - L u n d b y , skænket af H . F e r l o v ). 7. Et Litografi ( H e n r y A n d r e a s e n ). 8. Et Litografi ( do. ). 9. Et Litografi ( do. ). 10. Et Maleri ( B r it a B a r n e k o v ), 11*). Et Bogejermærke (T egning: T h o r B ø g e ­ l u n d . Udførelse: A n d r e a s e n & L a c h m a n n ). 12*). Et Bogejermærke (do. do.). 13*). Et Bogejermærke (do. do.). 14. To Akvareller (R a s m u s C h r i s t i a n s e n ). 15. T egn ing (N. V. D o r p h ). 16*). T egn in g af et Bogejermærke eller et Bo­ mærke eller et Forretningsmærke (K.V.E.). 17. En Akvarel ( C h a r l o t t e F r i m o d t ). 18. En T egn in g ( A x e l H ou ). 19. Et Litografi ( L u p l a u J a n s s e n ). 20. Et Farvetræsnit ( do. ). 21. Et Træsnit ( do. ). 22. Et Træsnit ( do. ). 23. En Akvarel ( A m a l i e J e n s e n ). 24. En T egn ing ( T h o r v a l d J ø r g e n s e n ). 25. En Radering (E. K r a u s e ) 26. En Radering ( do. 27. En Radering ( do. 28. En Radering ( do. 29. En Radering ( do. 30. En Statuette i G ips (J e n s L u n d ). 31. Et Træsnit (A. F r i i s , Skænket af C a r l M ø l l e r ). 32. En T egn ing ( K r e b s . Skænket af C. E. O. P e t e r s e n ). 33. En Akvarel ( H a n s R a s m u s s e n ). 34. En Radering ( H e n r . R a s m u s s e n ). 35. En Radering ( do. ). 36. En Radering ( do. ). 37. En T egn ing (V. S e t o f t ). *) E fter næ rm ere A ftale m ed V inderen. Fra en anset Borger — som dog ikke har ønsket sit N avn nævnet — har vi modtaget følgende Brev: Idet j e g fuldt ud kan slutte m i g til Deres S v a r til Hr. B l i x i s id s te Hefte a f »Forskøn­ nelsen«, b e k la g e r j e g overordentligt, a t der i de Opgaver, s om De næ vner, at Foreningen har, s a v n e s den saare væ se n tlig e, at bidrage D e res til, a t K jø b e n h a v n ik k e b liv e r til en S v in e s ti. Det v a r slem t, da B o r gm e s te r Marstrand raadede, m e n det er b le v e t værre. A t Sn e e n faar L o v til at lig g e d a g e v is og (?

FRA MEDLEMMERNE

Det ærede M edlem vil af foranstaaende Ind­ læ g om B yens R enlighed se, at vi ganske deler hans Opfattelse af, at B yens »R enlighedstil­ stand« ikke alene lader m eget tilbage at ønske, men sim pelthen ikke er Hovedstaden vær­ dig. Et direkte positivt Arbejde for at hidføre bedre T ilstande paa herom handlede Omraade ligger im idlertid udenfor de Opgaver, som For­ en in gen kan tage sig af, ligesom det sikkert ikke vilde vække T ilslu tn ing blandt Forenin­ gens Medlemmer, om F oreningen ved at væ lge Forskønnelsen. D e for al B ladvirksomhed for T iden saa van sk elige Forhold gør det nødvendigt ogsaa for indevæ rende Aar at opkræve en T illæ g s­ afgift. D enne, der for 1918 var 1 Kr., har under H en sy n til, at Tidsskriftets U d givelse dels ikke bør tynge for stærkt paa Foreningens af den stigende V irksomhed i A lm ind eligh ed og af Dyrtiden stærkere end før belastede Budget ikke kunne sættes lavere end til 2 Kr., hvilket Beløb ligesom ifjor vil b live opkrævet samm en med M edlem skontingentet. B estyrelsen har haft under Overvejelse at foreslaa en Forhøj­ else af M edlem skontingentet, saaled es at den sæ rlige Afgift for Tidsskriftet kunde bortfalde og F o r s k ø n n e l s e n atter ligesom tidligere le v e ­ I »Architekten« for 14. November læ stes føl­ gende i en m ed Mærket »F« underskrevet Notits om Anlæ get foran T horvaldsens Mu­ seum : ». . . Fra v isse Sider er der opponeret mod Magistratens Forslag [om P ladsens Bro­ lægning], ogsaa fra F orskønn elsesforeningens, i de fleste T ilfæ lde udfra, man kan næ sten sige rent principielle Grunde, idet der ganske kate­ gorisk protesteres mod Fjærnelsen af ethvert Træ og arbejdes for Plantning overalt i Byen, tilsyn elad end e uden H en sy n til Stedets B etin­ gelser . . .«. Hvorfra Hr. F. har sin V iden om, at der fra Forskønnelsesforeningens Side skulde være protesteret mod Magistratens af B estyrelsen for Thorvaldsens M useum tiltraadte Forslag om R eguleringen af Pladsen foran Museet, er os ubekendt. Men i hvert Fald er han, hvad

en Mand ind i Borgerrepræsentationen til Be­ kæmpelse af Griseriet paa B yens Gader, gav sig til at drive Kommunalpolitik. En ganske anden Sag er det, at Foreningen føler det som sin naturlige Pligt at gøre op­ mærksom paa de afgørende Mangler, der er tilstede i H en seend e til Gaders og H u ses Ren­ holdelse. Dette har vi allerede fra Tid til anden gjort her i Tidsskriftet og vil ogsaa vedblive der­ med i Fremtiden. res M edlemm erne gratis. B estyrelsen har dog m ent at burde afvente Forholdenes Udvikling i Løbet af Aaret, inden den fremsatte Forslag om Kontingentforhøjelse. M edlemm erne vil have bemærket, at F o r ­ s k ø n n e l s e n ifjor udkom med 12 Hefter i Ste­ det for som hidtil 8. Det er M eningen ogsaa iaar og forhaabentlig fremdeles at bringe et har Ret til at købe F o r s k ø n n e l s e n 1918 (144 Sider Tekst med 146 Billeder) hæftet i Om ­ slag for 1 Kr. -}- Porto. N y e M edlemmer faar g r a t is — saalangt Oplaget rækker —- det rigt illustrerede Plakatudstillingskatalog. der vil fremgaa af vor Artikel om Thorvaldsens M useum i »Forskønnelsen« Nr. 11, galt under­ rettet. I den nøjeste T ilknytning til det Stand­ punkt, Bestyrelsen har indtaget i Spørgsmaalet om B eplantning paa vore aabne Pladser (jfr. bl.a. »Forskønnelsen« 1914 (Side 17), 1915 (Side 18 og 49) samt 1916 (Side 83) kan B estyrelsen n em lig ganske slutte sig til det paagæ ldendeM a- gistratsforslag, hvad B estyrelsen bl. a. har m ed­ delt Komm unalbestyrelsen i en Skrivelse, der oplæ stes af Borgerrepræsentationens Formand i Mødet den 14. November. Vi skyldes Sandheden at tilføje, at Redak­ tionen af »Architekten«, hvis Opmærksomhed straks blev henledet paa Forholdet, ikke hidtil har fundet sig foranlediget til at berigtige M ed­ delelsen. © 7 Hæfte maanedligt. N y e M e d lemm e r

TIL MEDLEMMERNE

THORVALDSENS MUSEUM

PRÆMIEREDE NYBYGNINGER

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

8

Fig. 1. W enzel Jam nitzers Epitafium . GAMLE GRAVMÆLER PAA ST. JOHANNIS OG ST. ROCHUS KIRKE- GAARDE I NÜRNBERG Ved GEORG NYGAARD B l a n d t Tysk lands m ange gam le Byer h a r N ü rnberg m ed Rette vund e t Ry fo r sit u fo rand red e Præg a f m idde la l­ d er e r ligesaa ejendommelige og ene- staaend e som selve Byen. H er ligger de sto re , flade G ravstene

Række ved Række og v idn e rom de stø tte P atri­ ciere og dyg­ tige Borgere a f den gode Stad, men G ravm æ le r­ nes dystre Ensform ig­ hed m ildnes ved de sirligt form ede, kun stfæ rd i­ ge bronce- støb te Skjol- deogTav ler, som sm yk ­ k e r dem . I fo rbausende Mængde og 9

derlig U be­ rø rth ed . I denne By fø­ le r m an sig sa t Aarhun- d red e r tilb a ­ ge i Tiden, til H a n s S a c h s ’ og A l b r e c h t D ü r e r s Da­ ge. En særlig Sevæ rd ig ­ hed imellem Byens m an ­ ge M inder fra Fortiden e r de to gam ­ le Kirke- gaa rde , St. Johann is og St. Roehus,

Jo h an n is K irkegaard.

Fig. 2. U dsigt over St,

F o r s k ø n n e l s e n , ix . a a r g a n g . 1919 . Nr. 2 .

afvekslende M angfoldighed finde r m an h e r p ræ g tige V æ r­ k e r a f frem rag end e ty sk S tø­ bekunst gennem tre A arhun- d rede r. I A a re t 1462 u db red te en sto r Dødelighed Rædsel ogFo rfæ r- delse i den fo rn emm e Rigs­ stad s flittige Befolkning. Mere end 300M ennesker b lev b eg ra ­ vet p a a den lille K irkegaa rd , d e rh ø rte tilS t. Joh an n is K irke, vest fo r S tadens Porte, og v a r indv iet i S ep tem be r 1395. By­ ens R aad fo ro rdnede , a t Ingen, som v a r død uden fo r Byens Porte, m a a tte fø res ind i S ta ­ den. En Udvej gaves d e r dog. Den, d e r v a r i S tand til a t be­ ta le 40 Gylden i Løsepenge, fik Lov til a t finde den evige Hvile inden fo r Byens Mure. St. Jo hann is K irkegaa rd blev ved en Beslutning a f 8. N ovem be r 1518 udv ide t. I A a re t 1520 om Somm eren u d ­ b rø d en frygtelig Pest. Raadet fo rbød da alle Begravelser in­ d en fo r Byens Mure, og N ü rn ­ berg k an d e rfo r ro se sig a f a t væ re den fø rste By, d e r lagde sine Begravelser ud en fo r By­ ens Mure. Bestemm elsen a t gøre St. Johan n is og St. Roehus til Ho- v edk irk eg aa rd en e fa lde r in­ den fo r N ü rnbergs gyldne Tid, i hvilken Byen h avd e n a a e t Magtens Tinde og stod hø jest i Anseelse og Indflydelse. H an ­ del og H a a n d væ rk h avd e n a a ­ et sin ypp e rste Blomstring, Vi­ den skaben fand t ivrige Befor- d re re og offervillige S tø tter, Kunsten sk ab te h ine udødelige Væ rke r, som den Dag i Dag k a s te r G lans ove r Byen. V e it S t o s z , den v irksomm e Billed­ skæ re r, arbe jdede tro d s sin

Fig. 3. A lbrecht D ürers Grav.

Fig. 4. Den saakaldte »Hans S achs' Grav«.

høje A lder endnu m ed u fo rm ind ­ ske t K raft. Og A l b r e c h t D ü r e r stod i sin fulde S kab e rk ra ft, beun ­ d re t a f sine Sam tidige, æ re t a f sine Elever. De store , liggende Stene, som dæ k k e r G ravene p a a St. J o h a n ­ nis og St. Roehus K irkegaarde , er a f enkel Form . De e r ud fø rte i den bløde Sandsten , som b rydes i N ü rnbergs Omegn. Den e r let a t fo ra rbe jde , m en den e r ogsaa u d ­ sa t fo r re t hu rtig Forv itring . Den sidste Om stænd ighed gjorde det ikke raade lig t a t udm ejsle lndsk rift og V aaben i selve Stenen, da n e t­ op den liggende Stilling u d sa tte disse fo r hu rtig Ødelæggelse. Man fo re tra k d e rfo r a t frem stille Ind ­ sk riften i et m e re h o ld b a rt Mate­ ria le og valg te dertil B ronceafstøb- n ingen ,der i Nü rnbe rg havd e nogle a f sine fo rnem ste D y rkere . Nürnbergs Indbyggere v a r be­ kend t som sæ rlig duelige i F o ra r­ bejdning a f Metaller. Sit Højde­ punk t n aaed e N ü rnbergs Metal­ støberi und e r P e t e r V i s c h e r (1455 —1529), hvis F ad e r H e r m a n n alle­ rede hæ ved e sig ove r sine H aand- væ rk sfæ lle r. Selv om m an før h avd e anv end t B ronceafstøbnin- ger p a a den næ vn te M aade — i N ü rnbergs Museum opbeva res f. Eks. en G ravp lade fra A ar 1296 m ed B ronceo rnam en te r — saa v a r det P e t e r V i s c h e r , d e r nu fo r­ m ede s to rslaaed e m onum en ta le G ravm æ le r a f dette hertil særlig egnede M ateriale. Lang t uden fo r Tysk lands G rænser, ogsaa h e r i Norden, blev P e t e r V i s c h e r s Kunst som M e ta lstøber anse t og ane rk end t. H ans be røm te ste Ar­ bejde e r som b ekend t Sebaldus- g raven . Naturligvis arbejdede P e t e r V i s c h e r ikke alene. En sto r Stab a f E lever og dygtige Kunst­ nere stod til han s Raadighed, Det

Fig. 5. F ru B arbara von W o lk en stein s E pitafium .

Fig. 6. G ravplade m ed U dsm ykning i gothisk Stil. 11

de den simp le Ind sk rifttav le sig im id le rtid til m e re kunst- fæ rd ig tu d fø rteE p ita fie r.E ta f de æ ldste e r P e t e r V is c h e r s ove r han s H u stru M a r g a r e - t h e (Fig. 9 ). Det blev Forb il­ lede t for sa ad an n e Epitafier til langt op i det 17. A arhun- d rede. E fte rh aand en blev Ud­ sm ykn ingen rigere. D er an ­ b rag tes R amm e om Vaaben- skjoldene, eller Indsk rift og V aaben fo renedes i en v irk ­ ningsfuld K omposition , og- saaM eda ljon fo rm en anv end ­ tes. Da K irk egaa rd en e r an ­ lag t i Begyndelsen a f Renæs­ sancen , fo rek om m e r Gothi- kens Anvendelse kun sjel- den t (Fig. 6). De fleste a f disse tidlige A r­

bejder e r uden deres O ph avsm æ nd s S ignatur. I A lmindeligh ed træ ffe r m an

vel det rigti­ ge, n a a r m an an tage r, a t deskønneste Ep itafier fra 1520— 1530; s tam m e r fra P e t e r Vi­ s c h e r s Stø­ beri, F ad e r og Søn. Af P e t e r V is c h e r e r sikk e rt Epi­ tafie t ove r F ru B a r b a r a v o n W o l- K E N S T E I N .D e to V aab en u nd e r en a f toSø jle rbaa - ren Bue, fo r­ neden Død- ningehove- det. Man læ-

Fig. 7. E lias L en ck ers G ravplade. vides bl. a., a t frem ragen de M alere m ed A l b r e c h t D ü r e r i Spidsen leve­ red e h am U dkast og Modeller til h an s Støberi. Da A rbejdet p a a S eba ldusg raven efter 13 A ars V irksom hed endelig v a r fæ rdigt 1519, blev netop St. Johann is og St. Roehus K irkegaa rdene anlagt. I Begyndelsen v a r det ikke Alle og En­ h v e r tillad t a t lægge Sten p a a sin Be­ g ravelsesplads. I 1522 blev d e r fa stsa t b estem te Maal for G ravstenene . Selv beskedne Sm aabo rge re sa tte en Æ r e i a t kunne ove rleve re Efter­ verden en en Sten til Minde og Erin­ dring. Den ube røm te Borger nøjedes m ed en firk an te t Tavle m ed sit Navn, H aand te ring og A arsta l, Vaaben- skjold eller H aandvæ rk ssym bo l. Et godt Eksempel p a a et af de tidligste og enk leste Epitafier e r B a l t h a z a r S c h w e it f a s ’ (Fig. 15). S na rt udvikle- 12

Fig 8 Alexius M iintzers

G ravmæle.

r e r h e r en ny Form fo r Ep itafier a t kende, d e r siden blev meget anv end t og fo rsynedes med yde rlige re U dsm ykn inger (Fig. 5). Af a n d re frem ragende Ar­ bejder fra denne Tid k an næ v ­ nes A l e x i u s M ü n t z e r fra Bam­ bergs G ravmæ le (død 1537), d er e r en sjelden Und tagelse p aa N ü rnb e rg -K irk egaa rd en , idet Ep itafiet dæ k k e r hele S tenen og v ise r den Afdøde og h an s H u ­ stru i hel Figur (Fig. 8). Det e r sje lden t, a t d er fo re ­ k om m e r G ravm æ le r ove r unge M ennesker — de kom nem lig i F am ilieg raven (Fig. 14). Endnu sjeldnere fo rek omm e r særlige M indesmæ rke r ove r unge Piger eller Børn. E fter Støbningen blev Epita­ fierne omhyggeligt cicelerede. I Reglen ud fø rtes Ind sk rifte rne

p S f S F l l •i.-VV- 'A > J

Fig. 9. P eter V ischers E pitafium over h ans H ustru M argarethe.

i d reve t A rbejde, og d e r udv istes sto r Duelighed i Udførelsen a f dette. Ofte skete det, a t Borgeren anskaffede sit G rav ­ mæ le i levende Live og lod Dødsdagen s taa b lank . Følgen v a r, a t D atoen ved de E fterlevendes Ligegyldighed aldrig blev anført. Man h a r ogsaa Eksempel paa , at der re se rv e rede s en Linje p aa G ravp laden til Indsk rift fo r en senere Ejer a f G ravste ­ det ;m en den blev ofte ikke b en y tte t —eller fø rst b eny tte t A a rhu nd red e r efter p a a en m ind re sm uk Maade. Ogsaa G ravering anvend tes p a a de kunstfæ rd ig t ud fø rte Epi­ tafier, saa ledes a t F igurerne kom til at s taa p aa en m ø n s tre t Baggrund (Fig. 12). I det 16. A arhund red e anvend te m an ogsaa Pun- selen ved Behandlingen a f Epitafierne, sa a ­ ledes at Overfladen fo r a t give Stofferne K a r a k te r sn a rt v a r u jævn, sn a rt glat. Efter 1581 finder m an jevnlig A rbejdets Ophavs- m æ nd anført. 13

Fig. 10. E pitafium fra S lutningen af 17. Aarh.

Renæ ssancen b rag te den stoflige Behandling a f B ronceep itafiet op til højeste Blom­ string. Et u dm æ r­ ket Eksempel er Guldsmeden E l i a s L e n c k e r s G ravp la ­ de (Fig. 7). Den bæ ­ re r L enck e rs og h an s H u stru s Vaa- ben og e r et A rbej­ de, d e r regnes for noget a f d e tbed ste , d e r e r gj o rt a f Bron- ceep itafier. Til d en ­ ne K atego ri m a a ogsaa den dygtige Guldsmed W e n z e l J a m n i t z e r s Epitafi­ um m ed P o rtræ t og V aaben , forfæ rdi- get a f h am selv, regnes (Fig. 1). Ep itafierne sm y k ­ kedes ofte med Sym bo ler, d erhen - tyd ede til den Jor- dedes H a a n d væ rk eller V irksomhed , eller m ed Ind sk rif­ te r, d e r vidnede

bristet« e ller om en P o ttem ag e r jam re s ove r »det sk røbe li­ ge Ler«. Men ofte anb ringes H aand- væ rkerin sign ierne p aa den nydeligste Maade. E ftersom Tiden gik, kom Fo rfaldet. Det gik i N ü rnberg som a nd re S teder. O rnam en tik en blev ove rlæ sse t, Ind sk riften blev længere og m e re svulstig. D er k ræ ­ vedes s tø rre Plads. Ofte sa a m an fo r­ skellige Søjlestil­ linger ove r h in an ­ den som fra den sto re figurrige Fremstilling , d e r sm y k k e r G e o r g S c h n a b l s Epitafi­ um (Fig. 11). E p ita ­ fierne fje rn e r sig, og ikke altid til de­ res Fordel, f r a de­ res Fo rgængeres S impelhed , de bli­ v e r ypp igere. Ba­ rok k en og Rokokoen fo rd rede

Fig. 11. G eorg S chnabls E pitafium .

om L ivets Forgænge­ lighed. Ofte u d try k te s dette p aa en noget p lat, sym ­ bolsk Maa- de, som n a a r d er p aa G rav ­ stenen ove r en Væve r tales om »L ivstraa- den, d er er 14

Sn irk ler og Sving, fo r­ v redn e Fi­ gu re r og flagrende Baand — ofte fo r­ gyldte. I Rokoko­ tiden blev Stenene hvæ lvede , og Bronce-

Fig. 12, E ksem pel paa E pitafium m ed m ø n stret Baggrund.

Made with