HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

A N D E R S B Æ K S T E D øvrigheden, at man måske uafvidende kan komme til at bringe enten sig selv eller andre i ulejlighed. Men at hun i alt væsentligt har holdt sig til sandheden, tør nok sluttes af amtmandens forhør af Peder Jacobsen i Nørre Jærnløse, som foruden det allerede med­ delte også indeholder følgende: »Peder Jacobsen blev tilspurgt, om han havde nogen bekendt­ skab til et kvindfolk ved navn Johanne Andersdatter, hvortil han svarede, at han vel kendte hende og kunde erindre, at samme kvindmenneske haver været i hans hus, såvel 2 å 3 gange, imedens krøblingen Jørgen Jensen lå der som siden udi afvigte sommer i komhøsten, da hun begærte at tage oftermeldte ben med sig at føre til Jørgen Jensen i København, hvor han nu skal opholde sig. Hvilket Peder Jacobsen bevilgede og tilsagde hende, eftersom Jø r­ gen Jensen det havde begært såvel af hannem selv som af hans søn Søren Pedersen, når de havde talt med hannem i København. Dog tilstod Peder Jacobsen og hans hustru ej at være vidende, at er­ meldte Johanne Andersdatter havde taget benene med sig, men måtte tænke at være sket en dag, de begge har været i marken og hun alene hjemme, eftersom det var i høstens tid, og hun nok vidste, hvor de vare henlagte«. Men forøvrigt må han give hende det bedste skudsmål som en skikkelig og ærlig gammel kone: »End­ nu berettede Peder Jacobsen, at han såvidt var vidende om ofter­ meldte Johanne Andersdatter, at hun altid havde skikket sig vel, så og at hun på landet havde købt hår og igen bortsolgt til paruqve- mageren i København såvel som omfaret med lidet småkram at forhandle, hvormed hun sig ernærede. Men at hun skulde omgået på landet med fødderne at betle, var ham og hans hustru uvidende i alle måder«.17 Naturligvis er de to hovedpersoner blevet konfronteret med hin­ anden, og allerede hermed kan sagen egentlig siges at være oplyst på alle væsentlige punkter, øvrigheden kan roligt slippe sin for­

160