HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

M A T T H I E U T O Y O N

For at undgå misforståelser tilføjer han anmodning om tilladelse til at sælge vin i huset »en gros et en detail«, vel vidende, at det var på dette punkt, at den kongelige nåde skulle skærme ham for vintapperlavet. Toyons ansøgning blev forelagt Conseillet i. april 1722 af over­ sekretæren i Danske Kancelli Frederik Rostgaard, der netop havde succederet Ditlev Wibe i denne stilling. Ansøgningen blev sendt til magistratens erklæring. Magistratsherrerne bekræfter, at den frihed, Matthieu Toyon søger, nemlig at holde et stort publique værtshus, har afdøde Jø r­ gen Jørgensen og hans efterladte enke, der endnu lever, i mange år været beneficeret med, og deres hus i Højbrostræde har væ­ ret privilegeret som Stadens Værtshus. Men enken er nu en gammel svag kone, der ikke som i forrige tider kan accommodere gæsterne. Det er derfor efter magistratens mening meget fornødent, at der bliver indrettet endnu et privilegeret hus. Men hvad angår tilladelse til at indføre vin her til staden og udsælge i store og små partier, så gør magistraten opmærksom på, at det strider imod vintapperlavets privilegier. Hvad enten det nu er Toyon selv eller Rostgaard, der har pro­ duceret et præcedens, så ligger der i sagen en afskrift af det kgl. missive af 27. november 1703, der tillod Etienne Capion at ud­ skænke vin i store og små partier, skønt han ikke var udlært fas­ binder, men til gengæld var reformert ligesom Toyon.31 Nådens sol tilsmilede også Matthieu Toyon, og 17. april 1722 fik han sit privilegium, hvorefter han befriet for alle byens bestillinger, kontributioner og forretninger ikke blot måtte holde værtshus, men også skænke og falholde vine, »alligevel hand ei fasbinderie lært haver«.32 Og borgerskab som traktør fik han 29. april 1722. Om »Københavns våben« skriver Carl Bruun, at »til de bedre

l 5