HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N mager Kv. s. 86): »Tilhørte 1377 Katerina Trugilli, men ellers er ejerne ukendte indtil 12 .7 .158 1 . . .«, eller matr. nr. 51 (s. 87): »Tilhørte 1377 S. Nikolaj kirke. Ejerhistorien kendes iøvrigt ikke forud for 2 .11.15 4 8 . . .«, eller matr. nr. 225-234 og 202-211 (s. 87 ): Disse numre udgjorde 1377 størstedelen af den anden grund, som tilhørte Martinus sutor skomager. Ejerhistorien er ganske ukendt, indtil Kronen i 1636 skødede . . .«. Et særligt grelt tilfælde er redegørelsen for matr. nr. 18 og 19 (s. 17 ) : »En del af grun­ den (matr. nr. 18 A) tilhørte 1377 Købeke sutor, skomager, en anden del (matr. nr. 18 B) har ligget sammen med matr. nr. 20- 2 1, og en tredie part (matr. nr. 18 C og 19 A) har 1377 hørt sammen med matr. nr. 98-10 1, og endelig har en fjerde parcel (matr. nr. 19 B) sammen med matr. nr. 102-107 udgjort grunden. - Hvornår den i 1600-tallet værende fordeling har fundet sted, vides ikke«. Trods henvisning til en sikkert udmærket avisartikel fremtræder dette som det rene postulat, for øvrigt stærkt stridende mod forfatterens teori om ejendomsgrænsernes fasthed. Forholdet er i virkeligheden det, at småejendommene, gangene og stræderne er særdeles vanskelige at holde rede på, selv i den tid hvor vi skulle synes vel rustede med grundtaxter, skøder og pante­ breve. Den berømte Peder Madsens gang nævnes således ikke med eet ord i grundtaxten 1653 men er uden videre anført under Grønnegade. Påfaldende er også omtalen af matr. nr. 18 og I9’s bestanddele, 1653 og 167 1 tales der slet og ret om »gården«, 1676 hedder det pludselig »gården med 9 lejevåninger«, 1679 »gården med 7 våninger og en hestemølle« og 1684 på ny »gården med 9 lejevåninger«. Imidlertid volder behandlingen af ejerhistorien i tidsrummets sidste del trods alt ikke så store vanskeligheder som for middel­ alderens og til dels også det 16. århundredes vedkommende. Her er hovedkravene flid, sporsans og påpasselighed. Medens forfat-

172