HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z april 1659 var han bleven kaptajn for Købmager Kvarter. Han arbejdede også som håndværker for kongen og fik f.eks. i 1663 overdraget istandsættelsen af slottet Frederiksborg. Jacob Kitzerow, svigersønnen, skulle snart følge i hans fodspor. Han og Stensens søster Anne havde allerede i 1659 deres egen gård i Købmager- gade.33 Da Stensen i begyndelsen af 1664 kom hjem til København, var byen ret uforandret, han selv derimod, den ukendte unge student, var fra den traditionelle studierejse vendt tilbage som en forsker, der ved sine opdagelser på kirtel- og muskellærens område ikke blot havde vakt sine læreres begejstring ved det højt ansete univer­ sitet i Leiden, men han havde ved sine anatomiske skrifter vundet anseelse langt ud over Hollands grænser. I hans hjem i Klarebo- derne var der sket en stor forandring: Hans stedfader Johan Stich- man var død, og snart skulle Stensen følge sin mor til graven i St. Nikolaj. Københavns universitet benyttede dengang, som bekendt, ikke lejligheden til at knytte Stensen til sig, men vi ved besked om to vigtige videnskabelige undersøgelser, som Stensen i denne tid fore­ tog. Den 2 1. marts (jul. kal.) 1664 dissekerede han i Simon Paullis hus (»den lærer, jeg må ære som en fader«) en rokke, en handling, der skulle føre ham til adskillige nye zoologiske og embryologiske erkendelser.34 Den anden dissektion, som førte ham til opdagelsen af kyllingens blommegang, og som han beskrev den 12. juni (jul. kal.), foregik vistnok på Stensens egen bopæl. Under sit korte ophold i byen besøgte han sikkert ofte Matthias Jørgensen Godiche i Studiestræde, en af de større bogtrykkere i København og stamfader til en anset bogtrykkerslægt.3'’ Hos ham udkom Stensens »gyldne lille bog« og eneste i hans fødeby trykte skrift, det »Specimen af anatomiske iagttagelser om muskler og kirtler«, som fremlagde hans vigtigste opdagelser i Holland. Bogen

200