HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

M A T T H I E U T O Y O N

ligger i den form, at Toyons og Girards navne bestandig figurerer som vitterlighedsvidner under Capions talrige panteforskrivelser i komediehuset. Blot eksempelvis skal anføres, at Toyon og Girard var vitterlig­ hedsvidner på det pantebrev til Landetatens Krigshospital for 3000 rdlr. af 1 1 . december 1723 med iste prioritet i hus og privi­ legium, hvis provenu synes at skulle kunne sanere Capions gælds­ forhold. Ligeledes var Toyon og Girard vitterlighedsvidner på to pantebreve hver på 600 rdlr. til regimentsfeltskær Montzinger mod 2den prioritet og til Levin Isaac Wallach mod 3die prioritet.01 Endvidere skal nævnes, at d’herrer Girard og Toyon også var vitterlighedsvidner på den kontrakt mellem Capion og René Mon- taigu af 1 1 . maj 1724, hvorefter sidstnævnte lejede komediehuset for 4 år mod årligt at betale Capion 800 rdlr. Desuden havde Capion betinget sig, at »hans Svigersøn Mr. Jacob Seyau samt hans Hustru og ingen anden maa i værende Tid om Sommeren i Haugen og ellers i Huuset ved holdende Assembleer opvarte og forsyne de didkommende med hvis de kunde forlange for en søm­ melig og billig Betaling«.58 At Toyon ikke var i stand til at finansiere Capion, siger sig selv. Han havde selv nylig købt hus og etableret sig i Pilestræde. Allige­ vel fik Capion med Toyons bistand en vekselkredit på 600 rdlr. i november 172 2.59 Matthieu Toyon nyder også den ære at være panthaver i det første danske skuespilhus, eftersom han 19. august 1724 »efter indstendig begæring« lånte Capion 300 rdlr. mod pant i komedie­ huset.60 Det må betragtes som en vennetjeneste. Capions rolle var på det tidspunkt udspillet og huset prioriteret til langt over vær­ dien. Vitterlighedsvidner var deres fælles venner den før omtalte Etienne Pechée og parykmager Pierre Sevin,61 der også boede i Pilestræde nogle huse fra Toyon ned mod Østergade (Købm.kv. 76). 23

Made with