HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

M A T T H I E U T O Y O N Peter Ulrik dermed måtte give afkald på at blive tronfølger i Sve­ rige, hvortil han få dage i forvejen var blevet valgt af den svenske rigsdag. (Karl X I I ’s søster var hans farmoder). Den danske konge Christian V I omgikkes nemlig med planer om at blive svensk tronfølger, eller at få kronprinsen, den senere Fre­ derik V , valgt, og den dansk-norske minister i Stockholm Gustav Grimer arbejdede ivrigt derfor. Karl Peter Ulrik af Gottorps valg til svensk tronfølger 5. no­ vember 1742 krydsede alle planer om en dansk tronfølger, men hans afkald få dage efter åbnede nye muligheder. At der var kredse i Sverige, der ønskede kronprins Frederik af Danmark som tronfølger, foreligger der mange beviser for, og det skyldtes dels udenrigspolitiske grunde og dels udsigten til ved dansk­ norsk hjælp, eventuelt militær, at få Finland tilbage ved freds- forhandlingerne i Åbo. Men kronprins Frederik havde en farlig medbejler, der skulle gå af med sejren, nemlig Adolf Frederik af Gottorp, kejserinde Elisabeths protegé. Ved at vælge Adolf Frederik til konge slap svenskerne med kun af afstå en del af Finland, og 3. juli 1743 fandt tronfølgervalget sted. Christian V I og regeringen måtte se det danske kongehus døds­ fjender af huset Gottorp bestige Ruslands og Sveriges troner. Udsigten til, at den hertugelige del af Holsten ved arv skulle tilfalde en svensk konge, skuffelse over, at kronprinsen ikke var valgt til svensk tronfølger, og endelig talrige meddelelser om be­ vægelse i den svenske bondestand til gunst for kronprins Frederik, fik Christian V I til at opruste og beslutte et indfald i Sverige. Den svenske regering sendte i juli 1743 grev Carl Gustaf Tessin til København for at undgå en krigerisk konflikt med Danmark.106 I et brev fra historikeren Jacob Langebek til Frederik Rostgaard af 22. juli 1743 hedder det:10‘ »Greve Tessin kom her til Byen i

35

3 *