HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

C H R . G A N D I L med en ansøgning,110 hvori han anførte, at hans forretninger ved hoffet ikke tillod ham at besørge, hvad der krævedes i hans værts­ husprivilegium af 20. februar 1739, og at ingen af hans børn efter hans død kunne påtage sig det. Imidlertid skriver han videre i sin ansøgning, at han har fundet en mand, nemlig Lars Hansen boende i det såkaldte Fiskerhus uden for stadens Østerport, der er habil og bekvem og vil købe hans gård på Østergade. For at denne overdragelse kan komme i stand, er det dog nødvendigt, at kongen tillader for det første, at Toyons privilegium følger stedet, så længe det bruges til traktørhus og fremmedes indlogering, og for det andet, at køberen får lov at indkøbe og udsælge vin og holde åben vinkælder uden at have med vintapperlavet at bestille, noget, som det ikke havde været nødvendigt at tillade Toyon, da han allerede hertil var berettiget. Magistraten anbefaler 1 1 . december 1747 andragendet, »end­ skønt det strider mod de Vintapper Lauget her i Staden kongelig allernaadigst meddelte Laugs Articler«.11 ‘ 20. december 1747 fik Toyon sit andragende bevilget,118 blot med den undtagelse, at toldfriheden til indførsel af møbler til værtshuset bortfaldt, og 29. december 1747 fik Lars Hansen privi­ legiet overført. Mange år efter 119 - i begyndelsen af det 19. århundrede - søgte kammerjunker Emil Scholten, ejeren af ejendommen, der ved matriklen af 1806 havde fået nr. 53, at benytte sig af Matthieu Toyons privilegium af 1739 til at forskrive vin uden at have noget med lavet at gøre, men oldermanden gik imod og hævdede, at rettigheden måtte være ophørt, da ejendommen blev udset til »tempel for retfærdigheds håndhævelse«. Til denne sprogblomst skal bemærkes, at ejendommen som nævnt blev købt til Hof- og Stadsretten, nemlig ved skøde af 10. december 1 7 7 3 ? tinglæst 10. januar 1774, og solgtes 25. marts 1816 til kammerjunker Emil 38