HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

M A T T H I E U T O Y O N

Scholten,120 da retten flyttede hen i det da nye Råd- og Domhus på Nytorv. Efter at kongen havde været Toyon nådig og knyttet privilegiet til gården på Østergade, solgte han den som forudsat i ansøgnin­ gen til Lars Hansen boende i »Fiskerhuset« uden for Østerport for 9000 rdlr. A f skødet, der er udstedt 1 1 . juni 1748, tinglæst 25. juni s.å.,121 fremgår det, at Lars Hansen allerede havde taget gården i be­ siddelse 1. januar 1748, altså næsten samtidig med, at han fik det kongelige privilegium. Skødet er ikke underskrevet af Matthieu Toyon, men af hans ældste søn Etienne Toyon, og i skødeprotokollen er citeret en oversættelse af et på fransk skrevet brev fra Matthieu Toyon, der opholdt sig i Slesvig, til. hans søn med fuldmagt til »at afgøre og at underskrive alt, hvad som angår gården«. Sikkert allerede kort efter tronskiftet 6. august 1746 er Toyon blevet knyttet til hof­ holdningen formentlig ved sin bekendt overhofmarskal Friedrich Carl v. Gram, der var medlem af den fransk-reformerte kirkes konsistorium.122 I det omtalte kgl. åbne brev af 20. december 1747 benævnes han som kgl. køkkenmester,123 selv om han først fik sin udnævnelse 1 1 . marts 1749.121 Toyon var en driftig og vel også ret velhavende mand. Som nævnt havde han i 1728 i sin gård i Pilestræde af tjenestefolk 4 karle og drenge og 5 piger, så det er forståeligt, at dr. F. J. Meier skriver, at »hos ham har der virkelig været godt at bestille«.120 At Toyon var ret velsitueret, fremgår af, at han i 1739 fulgte vinhandlerlavets opfordring til at yde forstrækning til statskassen og gav 500 rdlr.120 Ved den ekstraordinære beskatning i 1743 be­ talte han 100 rdlr.12' Der er flere eksempler på, at Toyon ydede sine landsmænd hjælp og støtte. 39