HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G O R D O N N O R R I E ragende dygtige generalfeltmarskal grev de Saint Germain ligeledes over grænsen, og de to hære stod nu over for hinanden nøje vågen­ de over, at et ubesindigt skud ikke skulle give den ene part skinnet af at være fredsbryder. Da skiftede situationen pludselig. Den 17. juli tabte vore fremskudte kommandoer følingen med kosakkerne, og den 20. begyndte russerne deres tilbagetog. Grunden var, at zar Peter var bleven afsat og myrdet, og kejserinde Catharina II ønskede at leve på en god fod med Danmark-Norge. Midt i august rømmede den danske armé derefter ligeledes Mecklenburg. Kort efter, at Rusland havde trukket sig ud af Syvårskrigen, fulgte Sverige og Frankrig efter, således at krigen i Mellemeuropa herefter kun blev et rent tysk anliggende. Vi kunne derfor ind­ skrænke sikringsstyrken i Holsten til kun at omfatte de hvervede regimenter og hjemsende størstedelen af de nationale. På grund af transportvanskelighederne om efteråret blev en del af de norske regimenter holdt tilbage, særlig i København, som erstatning for de hvervede, der stadig måtte ligge i Holsten. Om deres ophold i Kø­ benhavn under influenza-epidemien i vinteren 1762-63 har jeg givet nogle oplysninger her i tidsskriftets 4. rækkes V I. bind. I løbet af foråret 1763 sluttedes der endelig fred mellem kong Frederik II og kejserinde Maria Theresia, og nu kunne vi hjem­ sende de sidste nationale afdelinger og lade de hvervede rykke hjem til de garnisoner, de havde forladt i 1758. Sikringsstyrken og særlig felttoget i Mecklenburg havde vist, at den gamle hærlov ikke var tidssvarende, og da krigsfaren var dreven over, blev Saint Germain kaldt til København, for at man kunne drage nytte af hans store indsigt i moderne krigsvæsen. Mellem de ting han lagde særlig vægt på, var forbedring af mandskabets kår, dels for at skaffe bedre soldater, dels af humane grunde, og han

70