HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G O R D O N N O R R I E støttedes heri fra alle sider. For at højne standarden forlangte han højere lønninger og forbud mod at hverve straffede, noget, der var sket i høj grad under sikringsstyrken. De humane tanker drejede sig særlig om indkvarteringen og omsorgen for gamle, utjenstdyg­ tige folk, deres enker og børn. Alle de mange forslag lige fra Frede­ rik IV ’s tid og til nu blev drøftede i mundtlige samtaler mellem kongen, Saint Germain og general Hauch, der fungerede som kom­ mandant i København og nød kongens tillid i særlig grad. Disse samtaler førte til, at kongen gennem Hauch meddelte krigsministeren, grev Ahlefeldt, at han skulle skrive til Danske Kan­ celli og kommandanten, at regimenterne fremtidig skulle indkvar­ teres distriktsvis, at der i hvert distrikt skulle indrettes et sygehus, og at mandskabet skulle forsynes med de ting, som behøvedes til at »gøre Chambrée«, det vil sige madlavning o.s.v. Til at ordne denne nye indkvarteringsform beordrede kongen overpræsidenten v. d. Lühe og general Hauch at træde sammen som en kommission, og disse skrivelser fik den 3. december 1762 kongelig stadfæstelse.1 Københavns overpræsident Volrad August von der Lühe var allerede 1743 blevet ansat som overkammerjunker hos den davæ­ rende kronprins Frederik, en tjeneste, han stadig forrettede tro og loyal og derved aflastede overhofmarskal grev Moltke, som havde mange meget vigtige stillinger ved siden af sin hoftjeneste, v. d. Lühe fungerede desuden som maître des requêtes, det vil sige, han modtog den daglige post til kongen, åbnede den og fordelte de ind­ sendte ansøgninger og indstillinger til de forskellige myndigheder, der skulle undersøge og behandle dem, inden de forelagdes maje­ stæten. Opholdt kongen sig på Fredensborg, kom ministrene nor­ malt ikke ud for at referere deres sager, når de var af mindre be­ tydning, men de blev forelagt kongen af grev Moltke eller i hans fravær af v. d. Lühe. Han fik på den måde et meget indgående kendskab til alt, hvad der gik for sig ved hoffet, og som det skal ses,

72