HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G A R N I S O N E N S I N D K V A R T E R I N G 1 7 6 3 Mødet har sikkert været bevæget, thi i protokollen står: »for saa vidt som det i commissionen passerede angaar, og det af Hauch m.fl. tilførte undtagen underskriver: Liihe, Hauch, Braem, Gude, Bessel«, men ingen af stadens repræsentanter. Svaret kom den 14. juni ved en kgl. resolution, der udtalte, at da Hauch m.fl. efter at have set rådstueplakaten ikke mente, at extra- kommissionen om indkvarteringen havde mere at forrette og derfor havde bedt om at blive dispenserede fra deres hverv, ophævedes kommissionen, men det pålagdes magistraten at drage omsorg for en betryggende indkvartering og de fornødne sygestuer. Samtidig udfærdigedes en næsten ligelydende ordre til magistraten, der be­ ordredes til at anvise hvert regiment bekvemme sygestuer til mindst 36 mand.11 Den 2 1. juni samledes kommissionen derefter for sidste gang, underskrev referatet af mødet og afleverede protokollen i Danske Kancelli. De hvervede regimenter var imidlertid rykkede ind i staden og var bievne indkvarterede efter den gamle ordning, det vil sige spredt over hele staden og ikke distriktsvis. Deres styrke var nu ikke så stor, som reglementet fastsatte, thi hvert kompagni måtte have 30 frimænd og deriblandt først og fremmest de nationale, der un­ der sikringsperioden var blevet stukket ind som erstatning for døde og deserterede. Saint Germains smukke tanker var altså blevet til- intetgjort på dette meget vigtige punkt. Den 3. august stadfæstede kongen en ny hærlov, hvorefter Køben­ havns garnison skulle bestå af Livgarden til Hest med 330 »hove­ der«, Livgarden til Fods og 5 infanteriregimenter med 9018 mand samt Artillerikorpset med 3-400 artillerister. Denne ordning ville betyde en forøgelse af indkvarteringsudgifterne pa c. 8000 rdl., og

85

Made with