HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G O R D O N N O R R I E ne, denne gang for hestgarden, omtrent hvor Sølvgadens Kaserne nu ligger. Det blev imidlertid opgivet, da Stadens 32 Mænd mente, det ville forvolde skadelige konsekvenser for de menige borgere, men tanken synes dog at have spøgt endnu i 1 7 1 5 . 11 I sin skrivelse af 2. marts havde Thott bedt magistraten frem­ sende forslag til pladser, der var egnede til at bygge kaserner på. Allerede den 7. kunne den svare, at kongen 20. december 1754 havde stillet seks grunde til rådighed til bebyggelse. Først og frem­ mest nævnte de hjørnet af Sølvgade, den såkaldte St. Annæ Kirke­ gård, der tidligere havde været benyttet til græsning for enkedron­ ningens køer, men efter hendes død benyttedes som eksercerplads og til Guldhusets klæderammer. Den næste grund omfattede en del af Guldhusets have, derefter nævntes pladsen ved hjørnet af Stokhusgade og Rigensgade, der var optaget af fæstningens plan­ tage og kommandantens have. Som den fjerde grund nævntes en del af Nyboders Materialgårds have, men det tilføjedes, at Søetaten selv ville benytte den. Den femte grund lå inden for muren om Kongens Have ud til Sølvgade, men overhofmarskallen havde 24. marts 1755 meddelt, at den ikke måtte benyttes. Den sjette og sid­ ste lå bag Frelsers Kirke, men den var »moradsig« og måtte først fyldes op og var i øjeblikket overladt murmester Philip de Lange til salpeterværk. Desuden nævntes en del smågrunde, bl.a. to ved Amalienborg, som man gik ud fra, kongen ikke ønskede benyttede til kaserner, man kunne også tage en del af haverne til Landkadet- akademiet, Frederiks Hospital og Kvæsthuset ved Norgesgade eller de to materialgårde ved Blåtårn og Laboratoriet på Christianshavn, som rygtet ville vide skulle flyttes.18 Thott lod straks sagen gå til krigsministeren, der indhentede en udtalelse fra generalkommissariatet, og den 7. juni kunne Thott give magistraten besked om at forhandle direkte med kommissaria­ tet. Til at føre forhandlingerne udtoges to af magistratens medlem-

88