HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G O R D O N N O R R I E

den bekendt, at den skulle levere inventaret, tværtimod nærede den efter kongens mundtlige løfte til v. d. Lühe håb om at blive fri for leveringen af sygehusene.3'’ Medens denne brevveksling stod på, havde direktoriet sendt magistraten en klage fra Sjællandske Regiments feltskær over hans sygehus. Hertil føjede direktoriet, at man efter magistratens ønske havde lovet i denne vinter at klare sig med, hvad der kunne skaffes, men at det håbede fra påske flyttetid at få den tilstrækkelige plads. Herpå svarede magistraten, at der i det tidligere Høyers hus, der nu ejedes af Jens Møller, var plads til 98 senge, hvoraf dog pro­ fessor Hennings havde lagt beslag på en 8-sengs stue til medika­ menter. Møller beklagede sig for resten over, at sygepasserne ikke forholdt sig med renlighed, som de burde, men udkastede al slags af vinduerne såvel til gården som til gaden. Direktionen lod denne klage gå videre til regimentet, men gentog overfor magistraten, at den snarest ønskede besked, om den kunne skaffe sygehuse med 36 senge pr. regiment til påske flyttetid.3‘ Som nævnt var langt den største del af artilleriet blevet samlet i København, og til brug for det blev der rekvireret et lazaret på 16 senge. Det lykkedes også magistraten at finde et hus i Tegl­ gårdsstræde, der ejedes af garver Christian Andersen Brinch. Det kunne foruden artilleriets 16 senge også rumme de 18, der skulle bruges til bataljonen af Kronprinsens Regiment. Det var så hel­ digt, at der findes skitse af dette hus. Bygningen lå mellem hans for- og baggård og havde en i-fags forstue, hvorfra der til venstre var adgang til vågekonernes 3-fags værelse til forgården og et værelse til rekvisitter og til køkkenet til baggården. Til højre kom man ind i en stor 4-fags sygestue med vinduer til begge sider, og derfra var der adgang til to mindre 4-fags sygestuer med vinduer henholdsvis til for- og baggården.38 Kongens løfte til v. d. Lühe blev imidlertid hurtigt til bitter alvor. 96

Made with