591173057

(let 19. Aarhundrede kæmpede Lavene for deres Eksistens, men forgæves, her i Danmark var man all fra 1728 begyndt at omgaa Lavstvangen, idet der udstedtes Bevilling som »Frimester«, og dette fortsattes i Tidernes Løb efter større Maalestok. Disse Frimestre behøvede ikke at være Medlem af Lavet, selv om dette vilde have optaget dem, ligesom de ikke skulde aflægge nogen Mesterprøve. Allerede herved var der skudt en Breche i Lavstvangen, og Bestræbelserne rettedes stadigt mod at indskrænke Lavenes Rettigheder og Omraade, og sluttelig bestemte Næringsloven af 29. December 1857, at al Lavstvang skulde være ophævet fra 1. Januar 1862. Hermed var alle Skranker faldne for en fri Udfoldelse af Næringslivet; men den »Guldalder«, som sikkert mange Frihedsvenner havde ventet sig, indfandt sig ikke. Den frie Konkurrence, som nu var i Højsædet, virkede ikke heldigt i alle Retninger, dens Udskejelser førte ofte til den vildeste Smudskonkurrence, og der skulde næsten lien- rinde en Menneskealder, før der gjordes noget Forsøg paa at dæmme op for den. Malerfaget var sunket dybt i det sidste Hundredaar, og det sank vedblivende, Fagets Mestre havde ikke Forstaaelsen af at vise, at nu da alt Privilegiumsvæsen var afskaffet, nu gjaldt det at vise, at Faget kunde klare sig selvstændig!. Lavet vedblev ganske vist at bestaa som en fri­ villig Organisation, men den manglede Tilslutning, og dets Be­ tydning i faglig Henseende blev kun ringe; Lavet maatte nær­ mest virke i human og filantropisk Retning. Den store nordiske Udstilling i 1888 gav lidt Fart i Lavenes Udvikling, og Maler- lavet søgte da ogsaa at følge med. Dets Bestræbelser kronedes med Held, og Malerlavet har i de sidste 20 Aar opnaaet at indtage en smuk og hæderlig Stilling blandt Mesterorganisalio- nerne, en Stilling, der har bidraget meget til at højne Faget og fremme dets Interesser. Det var dog ikke Mestrene alene,