591173057

senie blive i Stand til med nogenlunde samme Kontingent at yde en Pengennderstøttelse, der var mere tidssvarende end den nuværende. Et Statstilskud vilde være af mere tvivlsom Nytte; det kunde befrygtes, at det slugtes af højere Honorar til Lægerne, blandt hvilke der herskede megen Misfornøjelse med de hestaaende Forhold. Lægerne gjorde med Rette gæl­ dende, at det Vederlag, de erholdt af Sygekasserne, var urime­ ligt lavt, og stillede i Udsigt, at de vilde være nødsagede til at kræve Honoraret betydeligt forhøjet. Lægerne krævede end­ videre paa Lægemødet i Odense 1887, at der paa Sundheds- lovgivningens Omraade skete saadanne Forandringer, at Sund­ hedstjenesten gennemførtes paa en niere tidssvarende Maade, og at Lægerne tik en til deres specielle Fagkundskaber sva­ rende Indflydelse paa Sundhedsvedtægternes Affattelse og Gennemførelse. — Man vil heraf se, at de hestaaende Forhold var utilfredsstillende, ogsaa set rent samfundsmæssigt. Sygekasseudvalget kom derfor til det Resultat, al Læge­ hjælp, Medicin og Hospitalspleje burde som Helbredelses- midler over all være til Stede i et saadant Omfang og ydes paa en saadan Maade, at ingen Syg, uanset om Vedkommende, har Raad til at betale derfor eller ikke, behøver at savne dem, og foreslog derfor med Hensyn til den Støtte, der burde søges høs Staten paa Syge- øg Sundhedsplejens Omraade, følgende: „Sygekasserne bør indsende on Adresse til Regering og Rigsdag med Anmodning om, at alle direkte Helbredelsesmidler, saasoin Lægehjælp, Me­ dicin, Hospitalspleje og desl. ydes af Staten til alle ubemidlede Syge, uden at denne Hjælp betragtes som Fattigunderstøttelse eller medfører dennes Følger". Ved Gennemførelsen af dette Forslag, udtalte Syge­ kasserne, vilde følgende Goder kunne opnaas: 1) Den vigtigste af al Sygehjælp, nemlig de direkte Helbredelsesmidler, kan, naar Staten overtager Ydelsen heraf, udstrækkes til s amt l i g e U b e ­ midlede.