591173057

sigter. For Øjeblikket ser det ikke lyst ud for Sygekasserne; den Sparsonihedsteori, der nu gør sig saa stærkt gældende i Slat og Samfund, vil være en Hindring for at opnaa større Hjælp fra Statens Side, den vil snarere medføre Indskrænkninger i det bestaaende. Man har allerede begyndt al indføre strængere Betingelser for al kunne være nydende Medlem af en stats­ anerkendt Kasse, idet man fastsætter en Grænse af indtil 1800 Kroners aarlig Indtægt som Betingelse, uagtet man næppe kan betegne en Mand med en saadan Indtægt som bemidlet. Strængere Krav stilles stadigt; der fordres, at Rammerne skal udvides, kroniske Syge skal kunne optages, og Sygekasserne bør søge al faa de Fattigste og mest Ubemidlede inden for deres Rammer. Denne Tanke er meget smuk, men den reali­ seres ikke ved al fjerne de bedrestillede Medlemmer; tvært­ imod vil Byrderne blive endnu tungere for de øvrige. Der tindes for Tiden i Danmark 1509 statsanerkendte Sygekasser, deraf i Hovedstaden 75, og Medlemstallet er 666,924, eller 367* pCt. af Befolkningen; for 10 Aar siden var kun 20 pCt. af Befolkningen i Sygekasserne. Det store Arbejde, der er øvet for al højne og udvide Sygekasserne, og det store kul­ turelle og humane Arbejde, der fra Kassernes Side hver Dag øves i Samfundet, burde ikke ødelægges ved overdreven Kniberi og Sparsommelighed fra Stat og Kommunes Side; men det, vi hidtil har erfaret om Resultaterne af den ned­ satte Sygekassekommissions Arbejder, er ikke gunstigt for Sygekasserne. Hertil kommer Lægernes stedse stigende For­ dringer, der allerede i del sidst forløbne Aar bar oversteget Statstilskudet med ea. '/* Million Kr. Københavns Kommunal­ bestyrelse omgaas nu med den Tanke, at forhøje Taksten for Sygekassemedlemmernes Pleje paa Hospitalerne; bliver dette gennemført, vil den daglige Pengehjælp, de hospitalsindlagle oppebærer, blive nedsat, hvad den kun daarligt kan taale.