591173057

foreningen; thi de yngere Malere ønskede ikke at have noget med »Værnet«s Mænd at gøre. Det var i den Periode, at Sygekassebevægelsen havde taget stærk Fart og de blandede Kasser opnaaede et stort Medlemstal; en rolig og besindig Mand, der kunde optræde mæglende mellem de Ældre og Yngre, vilde kunnet gøre stor Nytte. Nu gik meget tabt, som ikke kunde genvindes. Ved Generalforsamlingen d. 14. Februar 1887 trak P. Nielsen sig tilbage fra denne Plads, hvor han, trods sine store Evner, ikke havde været i Stand til at udrette noget af Betydning. Han virkede endnu nogen Tid som Be­ styrelsesmedlem og kan ikke frakendes Iver og Energi ved Arbejdet, havde han kunnet styre sine Selvherskerlyster, vilde han have været en uvurderlig Mand for Foreningen. P. Nielsen døde i 1903. Til Formand efter P. Nielsen valgtes E. Johansen, der var en rolig og besindig Mand, der bestræbte sig for al jævne de stridende Anskuelser, hvilket ogsaa lykkedes ham. Del viste sig ikke umuligt at bringe de Ældre og Yngre til at ar­ bejde sammen i Fred og Forstaaelse. og Johansens Formands­ periode forløb roligt uden Brydninger. I 11 Aar beklædte E. Johansen Formandspladsen, ved Generalforsamlingen den 21. Januar 1898 ønskede han ikke Genvalg, han hædredes af Ge­ neralforsamlingen med en Tak for sin Virksomhed. Til Formand valgtes nu William Hansen, der beklædte denne Plads i 12 Aar. Foreningen var nu begyndt at vokse sig stor, der krævedes stadigt et betydeligt Arbejde saavel af Formanden som af hele Bestyrelsen, og det gjaldt om at hæve Foreningen og gøre den saa gød og frugtbringende for Med­ lemmerne, søm muligt. Den jævne Fremgang i Medlemstallet, der var begyndt i lians Forgængers Tid, fortsattes, og Reformer for saavel Sygekassen som Begravelseskassen gennemførtes efterhånden. Hansen var en dygtig Formand, og el godt Sam