DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 98 -

tro og prægtig og skulde have haft Fribolig i Treschows Stiftelse, men hun kom til at ligge ene paa 3die Sal, og det gaar ikke an*). Flun er paa Palæet, men jo før hun kommer bort, jo bedre er det. Vil De være saa god at gaa eller sende Søster Anna til Oldfrue Bergenhagen paa Palæet og aftale alt med denne prægtige Pige for min gamle Petersen, og maaske køre med hende i en Droske paa min Bekostning ud eller gøre, som Bergenhagen foreslaar, om hun selv bringer hende hen. De beholder hende vist ikke længe, men det er mig en Beroligelse at vide hendes Kamp udkæmpet hos Dem i det fredelige Hjem, i Stedet for alene blandt —maaske en gammel Portner, der vil se op til hende; det kan jeg ikke tænke paa. Jeg venter Deres Svar og haaber, der er Plads. Deres som altid Louise. Hvilken dejlig Sommer!" Vi kunde føje til: hvilket godt Hus, hvor der tales saaledes om og saaledes tænkes paa og sørges for det tjenende Personale! Ved Hjælp af et Prioritetslaan paa 80000 Kr. af Kjøbenhavns Sparekasse lykkedes det at føre Bygningsarbejderne frem, saa at noget af Søsterfløjen allerede toges i Brug ved Oktober Flyttedag 1875, hele Søsterfløjen og den østlige Halvdel af Hospitalet i For- aaret 1876. En Indtægtskilde, man siden blev mindre glad ved, var et Industrilotteri, som en større Kreds af ansete Mænd uden Bestyrelsens Vidende havde skaffet Bevilling til. Det gav i de første Aar meget betydelige Bidrag til at lette Diakonissestiftelsens ved det store Byggeforetagende stærkt tyngede Stilling; senere da adskillige andre Institutioner havde faaet lignende Bevilling, og alle disse Lotterier og deres Agenter førte en lidet tiltalende Konkur­ rence, hvorved det tvivlsomme ved Lotteriet blev endnu mere utvivlsomt, maatte Diakonissestiftelsens Ønske gaa ud paa at trække sig helt ud deraf eller i alt Fald træde saa meget tilbage, at den ingen aktiv Del havde deri, men kun fik skænket en beskeden Del af Udbyttet, hvilken Ordning den ogsaa opnaaede ved det Fælles­ lotteri, hvori alle de gamle blev slaaet sammen.

*) Forholdene i denne ellers gode Stiftelse ligner i den Henseende endnu i 1913 ganske sig selv. <

Made with