DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 102 -

Glædesdag! Mit Indre er opfyldt af Pris og Lov over Herrens vidunderlige Førelse med os! Han har givet langt over det, vi have bedet og troet, i det jordiske. Han give nu og en frodig og aandelig Vækst, at ikke det indre i vort Hus skal komme til at staa tilbage mod det ydre. — Gud velsigne fremdeles, hvad Deres Majestæt planter og saar, paa Troens og Kærlighedens Omraade, saa alt hernede en rig Høst maa bringe den levende Forjættelse om en endnu herligere i det evige Hjem. — Maa ogsaa det kom­ mende Aar være til Velsignelse for Deres Majestæt, i al god Ger­ ning. Med dybeste Tak for al Naade i det gamle allerunderdanigst _ J Søster Louise." Med Emmauskirkens Indvielse - Biskop Martensen for Alteret, Harald Stein paa Prædikestolen, hele Kongefamilien og en talrig, repræsentativ Forsamling til Stede — syntes Diakonissestiftelsen at have naaet sine Ønskers Maal. Samtidig traadte dens Sygehus ind i de anerkendte Hospitalers Række: Overlægens, rigtig nok meget beskedne, Gage fordobledes, og han fik baade Reservelæge og fast­ boende Kandidat. Maaske den nye Stilling ogsaa viste sig i, at Sundhedskollegiet gennem Fysikus nedlagde Indsigelse imod, at Stiftelsen dispenserede Lægemidler, saa at den maatte lade en af sine Søstre specielt uddanne til denne Gerning. — Diakonissestiftelsen havde jo tilmed to betydningsfulde Filialer, Pensionatet, hvori nu ogsaa Frk. Conrings 85aarige Fader tog Plads, og Menighedsplejen , som netop samme Aar fik en fastere og endnu nyttigere Tilværelse ved den betydelige Indsamling „til Kul og Brød", som Landinspek­ tør Berggreen fik istandbragt. Paa en vis Maade kunde ogsaa Louisestiftelsen regnes for dens Filial, om end økonomisk uafhængig. Men dernæst havde Diakonissestiftelsen allerede en Række Stationer, spredte saa langt som til Falster paa den ene Side og Jylland til den anden, og denne Række voksede Aar for Aar. Ogsaa Søstrenes Tal voksede, og endnu langt større Ting kunde man vente under en Leder, som ej alene fyldte sin lille Kirke til Overmaal, men hvis Mund og Pen havde Ry vidt om i Landets dannede Kredse. Her var altsaa stor Grund til at takke Gud og haabe paa ham. Det mærkes ogsaa, som af Frk. Conrings Brev Nytaars Aften, af Dronningens Nytaarsdag.