DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 3 -

rige Kilde hører op, andre historiske Kilder sig frem til Jævnførelse og Udfyldning: Aarsberetninger, Bestyrelsens Forhandlingsprotokoller og flere Dokumenter saavel som egne og andres personlige Er­ indringer; og til disse Kilder maa jo det meste af Beretningen om de sidste 25 Aar udelukkende holde sig. Men skønt denne Del altsaa, i Forhold til det gamle Festskrift, har nyt at fortælle, vil man næppe tage det fortrydeligt op, om denne sidste Del kommer til at nøjes med en mindre Plads. Dels ligger den sidste Periode os lovlig nær til virkelig historisk Redegørelse, dels har den første Tid, ligesom for Kristi Kirke, saaledes ogsaa for en kirkelig Institution som Diakonissestiftelsen, sin ganske særegne, grundlæggende Betyd­ ning, som drager os til sig med særlig Magt. Som Sæd, saa Urt; som Urt, saa Blomst og Frugt. Om selve Diakoniens Oprindelse fra Herrens Forbillede og Apostlenes Ordninger (Mt. 20, 28; Joh. 13, 14- 15; Ap. G. 6; Fil. 1, 1; 1 Tim. 3 ; Rom. 16, 1-2 m. m.) og om Diakonisseger­ ningens Fornyelse i vor Tid ved Præsten Theodor Fliedner i Kaisers- werth henvises til det gamle Festskrift saa vel som tilForfatterens: „Gak hen og gør du ligesaa!" — Her holdervi os til Danmark og den Danske Diakonissestiftelse. Man vil forstaa, at efter Plan og Maade med Breve som Hoved­ indhold maa Fremstillingen i denne Bog væsenlig blive annalistisk: Aar for Aar, dog lejlighedsvis vigende for sammenhængende Frem­ stilling. Den danske Diakonissestiftelse havde — ogsaa som Dronning Louises Livstanke — sin Forhistorie. Vi kan se det af et Brev fra Dronningen saa sent som 20de April 1890. Frk. Conring har meddelt Dronningen, at Md. Nielsen, den første Plejemoder paa Louise- stiftelsen er død som en 80-aarig Enke, ved Dronningens Gunst Pensionær i Slagelse Hospital. „Deres Brev i Aftes vakte en hel Tidsalder i min Hukommelse, kære Søster Louise, og en Mængde af dengang levende kære Menneskers Minde steg for mine Øjne. Fru Moltke, der kom med Md. Nielsen, først og fremmest, men en hel Række, og det var jo derved, at jeg for første Gang kom lidt fretn med noget til det almindelige Bedste og blev saa godt 1 *