DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 114 —

hus begyndte at overtage Stationer, vedtoges da ogsaa »Betingelser for Søstres Udsendelse til Sygehuse" (foreslaaet af Frk. Conring 1872, trykt 1874), som i Lighed med tilsvarende Bestemmelser for andre Diakonissehuse havde sin § 7, der stillede et saadant Krav til Bestyrelsen for Sygehuset. Ikke desto mindre traf Forstanderin­ den ved én Rejse i Efteraaret 1879 et Sygehus, hvor der i det hele blev sørget slet for Søstrene, og hvor det saa ved nærmere Efterspørgsel viste sig, at der trods den underskrevne Kontrakt al­ deles ikke var stillet nogen mandlig Hjælp til Søstrenes' Raadighed, men at de ganske hensynsløst var tvungne til at foretage enhver Handling, hvor svær eller hvor frastødende den saa kunde være for dem. Her havde jo været god Grund til at opsige Stationen, der­ som den ikke straks og fuldstændigt opfyldte Kontrakten; men der­ om kunde man ikke blive enig, ikke engang mellem Søstrenes to nærmeste Foresatte og Støtter. Og mange tog Del i denne Strid, selv førend Sagen blev offenlig: Biskopper, Præster og Læger. Paa sin Venindes Nødraab kom Dronningen ud paa Diakonis­ sestiftelsen og fik Søstrene samlede om sig. Paa Spørgsmaalet: i Fald der var ganske særlige Tilfælde, om de da vilde overvinde alt for at hjælpe, svarede de alle: „Ja!" „Altsaa under særlige Om­ stændigheder skulde det være tilladt, men paa ingen Maade som Regel." I sit Svar (30. Jan.) frygter Forstanderinden, at Dronningens Forsøg paa at omstemme den anden Side ikke vil føre til Maalet. „Man ønsker ikke § 7 omlavet, men kun annulleret i Praksis. . . .Men det er. . .kun en Ytring af den Retning, som P. Stein lidt efter lidt har sluttet sig til: „Vi skulle have et Mønsterhospital, vor Pleje skal være den bedste o: i alle Maader efter de Regler, som den nuværende Tid og Øjeblikkets Læger ynder og forstaar, uden noget andet Hensyn. Søstrene skulle oplæres til de nødvendige Færdigheder, men kun for at være Lægens Medhjælp; Forskellen paa Mand og Kvinde er kun eensidig Fordom, der ikke er tidssva­ rende ; derfor er det Søstrenes Pligt at se bort fra alt saadant og foretage hvadsomhelst for og med Mænd. Hvad andre Diakonisse- stiftelser antage som Rettesnor, har ingen Gyldighed for os; det binder os fastere til det gamle stive Væsen, som vi skulle stræbe at frigøre os for, og den megen Tale om Diakonissesagen fostrer kun