DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 118 -

derefter, men lad endelig dem faa det venlige Ansigt. . .Han (Paulli) lovede endvidere at betragte mig som den virkelige Beskytterinde, ikke som en Dukke med Navnet, og tale med mig om Ting, der krævede Forklaring, førend han talte til andre derom." Frk. C., April (?) 1880: „For Deres Majestæts kære Brev har jeg gemt min Tak til i Dag, efter at have talt med Dr. Paulli, men nu kan jeg ogsaa bringe den af Hjerte, thi jeg har faaet Indtryk af, at den Mand fortjener Tillid. Jeg har den bedste Vilje til at lette ham de Vilkaar, under hvilke han skal arbejde, baade fordi jeg er ham taknemmelig som den, der er beredt til at arbejde for og med os, og fordi han tager sin Opgave saa alvorligt, at han gør den til et Studium*) og ikke tror sig dygtig til at løfte den med de Erfa­ ringer og Kundskaber, han er i Besiddelse af, som de allerfleste vilde kalde for tilstrækkelige; dette vidner saa godt for ham, at jeg med Haab og godt Mod kan tage imod ham og i det Forhold atter føle noget, der ligner Glæde! ja, maaske er jeg meget sang­ vinsk, i al Fald meget elastisk . . . Altsaa lover jeg gerne, hvad jeg kan; men hvad jeg ikke kan , tør jeg heller ikke love, bl. a. at vise et smilende Ansigt! mit stakkels Ansigt har altid været mig en Sorg, og den store Alvor, der har præget det, er jeg ikke Herre over; siden jeg var 17 Aar, har jeg kæmpet for at vise den tilbage og ind i det usynlige Indre, men det er ikke lykkedes og vil vist aldrig lykkes, saa den Sag frygter jeg, er haabløs; men at mit alvorlige, eller endog maaske mørke Ansigt ikke stammer fra mørke og uven­ lige Følelser, det tror jeg at turde sige, og dem vil jeg altid stræbe at holde borte, være saa mild og lemfældig, som jeg kan være det, og haabe af ham, at han kan se længere, end det Ydre naaer. — løv­ rigt kan jeg saa godt forstaa, at Folk ikke kan lide mig, for jeg kan det ikke selv, men maa tage det som et af mine tungeste Kors, at jeg er, som jeg er, og saa frygter jeg dog at forsynde mig mod Vorherre med denne Sorg; det er jo dog ham, der tildeler hvert Menneske ogsaa disse Gaver. - Tilgiv mig, allernaadigste, kæreste Dron­ ning, at jeg taler saa meget om mig selv, men paa anden Maade kunde jeg ikke besvare Brevet, som jeg endnu en Gang takker Deres Majestæts kærlige Hjerte for! Allerunderdanigst Søster Louise." *) Paulli foretog inden sin Tiltrædelse en Studierejse til Udlandet.